Topmenu

Stegt sild med stuvet rosenkål og sursød rødbedesalat 

Fra oktober og frem til februar, er rosenkål i sæson. Faktisk er rosenkål er en af de få grønsager, som man kan høste i januar og februar.
De små, fine kål smager formidabelt, og den milde kålsmag synes også at passe godt til børns sarte smagsløg, hvor de fx kan ristes i smør på pande sammen med babygulerødder. Til rosenkålglade voksne, bringer vi her Kost Kompagniets opskrift på stuvet rosenkål i selskab med stegte sild og sursød rødbedesalat.

4780 kj/ 1138 kcal


Sursød rødbedesalat

  • 2 rå skrællede rødbeder (på str. med alm. kartofler) papirtyndt snittet i skiver på råkostjernet, 
  • 1 dl vand, 
  • 1½ dl eddike
  • salt og peber fra kværn, 
  • 1 spsk. honning, 
  • 1 tsk. st. koriander
  • evt. lidt fintreven peberrod.

Bring vandet i kog og smelt honning og salt i det. Tilsæt så eddike, peber og peberrod. Hæld lagen over rødbederne og lad dem trække ½ times tid eller gerne mere.

Stuvet rosenkål

  • 250g rosenkål 
  • 2 tsk. smør 
  • 2 spsk. mel 
  • 4-5 dl god fond 
  • 1 knivspids muskat 
  • salt og peber fra kværn


Smelt smørret i en gryde og vend melet i. Bland det grundigt. Hæld suppen i langsom og pisk og pisk mens suppen hældes i gradvist. Den seje masse vil udjævne eventuelle melklumper. Hæld suppe i til du får den ønskede konsistens. Hvis der alligevel skulle være klumper, så hæld lidt mere suppe i, så den er flydende nok til at køre gennem en si. Lad den så simre lidt ind igen. Smag til med salt, peber og muskat – pas på med muskat som er et meget kraftigt krydderi. Damp rosenkålene så møre som du kan li. Vend dem til sidst i saucen og lad den simre i ca. 5-10 min. Smag til.

Stegt sild

  • 230g sildefilet, lidt olie, salt og peber fra kværn

Varm olien på en teflonpande. Steg sildefileterne et par min. på hver side.

Kartofler

  • 4 kartofler på str. med æg koges
Opskrifter & råvarer
Kan man spise grønne tomater? 

Når kurven er fyldt med sensommerens røde, solmodne tomater, hænger der som regel klaser af grønne, umodne tomater tilbage. Og så melder spørgsmålene sig: Når de at skifte farve, før efteråret sætter ind? Kan man bruge de grønne tomater, som de er - eller må de ende på komposten?

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Fyldte tomater  

Store, modne tomater er oplagte at bage i ovnen. Her fyldes de med ris, løg, persille, mandler og rosiner, som giver en enkel vegetarisk ret med både sødme og lidt bid.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Muscovado-glaserede revelsben 

Møre revelsben med en mørk, krydret glasering er rigtig god grillmad. Her kombineres mørkt muscovadosukker med mørk sirup, soja, ingefær, chili og varme krydderier. Resultatet er en kraftig, sød og krydret glasering, der karamelliserer på kødet under tilberedningen.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Tomatpesto 

Tomatpesto med tørrede tomater er en af de små ting, der hurtigt kan gøre et stykke brød eller en skål pasta mere interessant. Den er fyldig, let syrlig og nem at lave på få minutter.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Rustikt fuldkornsbrød 

Der er noget særligt ved duften af hjemmebagt brød, og dette rustikke fuldkornsbrød er en af de opskrifter, der er værd at vende tilbage til. De knækkede hvedekerner og yoghurten giver brødet en saftig krumme, mens blandingen af fuldkornshvedemel, sigtemel og hvedemel giver god smag og en dejlig…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Filet mignon med bagte rodfrugter og peberfrugtsauce 

Mørt, rosa oksekød, ovnbagte rodfrugter og en cremet peberfrugtsauce er en klassisk kombination til efterår og vinter. Persillerod og rødbede får sødme og fylde når det bages i ovnen sammen med hvidløg og rosmarin, mens den hvide balsamico giver saucen en let syrlighed, som passer godt til de søde,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til E-Guiden Livsstils nyhedsbrev
Gaveidéer
^