Topmenu

Kategori: Sundhed

Migræne: Forebyggelse og lindring af anfald

Hvis du ofte lider af migræne, bør du opsøge en læge for at få en præcis diagnose og en behandlingsplan, der passer til dig. Migræne er en reel sygdom, der kan og bør håndteres – så du kan få en hverdag med færre smerter og mere overskud. 

Migræne ligger i toppen på WHO´s liste over de mest belastende sygdomme 

Hvis du lever med migræne, ved du, hvor invaliderende det kan være. Hovedpine, kvalme, lysfølsomhed og svimmelhed kan gøre selv de simpleste hverdagsopgaver uoverkommelige. Migræne er ikke bare 'en slem hovedpine' – det er en neurologisk sygdom, der påvirker millioner af mennesker verden over, og i Danmark alene skønnes det, at 640.000 personer lider af migræne.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er migræne en af de største årsager til fravær fra arbejde, og sygdommen tegner sig for 14% af alle sygedage blandt erhvervsaktive danskere. Samtidig har migrænepatienter 1,7 millioner flere besøg hos alment praktiserende læger om året sammenlignet med personer uden migræne.

Men hvad er det, der udløser migræne, og hvordan kan man bedst håndtere anfaldene?
 

Hvad er migræne?

Migræne er en tilbagevendende neurologisk lidelse, der typisk kommer i anfald. Den er ofte ledsaget af en pulserende eller trykkende hovedpine, der kan vare fra få timer til flere dage. Symptomerne varierer fra person til person, men de mest almindelige tegn på et anfald er:

  • Moderat til svær hovedpine, ofte i den ene side af hovedet
  • Lys- og lydfølsomhed
  • Kvalme og opkastninger
  • Koncentrationsbesvær
  • Søvnproblemer
  • Træthed og svimmelhed

Mellem anfaldene oplever mange migrænepatienter en generel følelse af træthed, koncentrationsbesvær og øget spændingshovedpine.
 

Hvad udløser migræne?

Der findes ikke én enkelt årsag til migræne, men forskning viser, at genetik og kemiske processer i hjernen spiller en rolle. Migrænepatienter er særligt følsomme over for forandringer i hjernen, især i forhold til signalstoffer som dopamin og serotonin, der regulerer smerte og velvære. 

Mange oplever, at specifikke faktorer kan udløse et anfald. Det kan derfor være en stor hjælp at føre en hovedpinedagbog for at identificere mønstre og undgå deres specifikke triggerfaktorer.

De mest almindelige triggerfaktorer er:

  • Stress og bekymringer – en af de hyppigste årsager
  • For lidt søvn eller dårlig søvnkvalitet
  • Sult og uregelmæssige måltider
  • Dehydrering
  • Stærke sanseindtryk (kraftigt lys, støj eller stærke lugte)
  • Fysisk anstrengelse
  • Visse fødevarer og drikke – fx chokolade, stærk ost, koffein, alkohol, røgede eller konserverede produkter
  • Hormonelle udsving – mange kvinder oplever migræne i forbindelse med menstruation
  • Ændringer i vejret – trykkende, fugtigt vejr kan trigge anfald
  • Medicin – fx udtrapning af antidepressiva eller visse smertestillende midler


Hvordan behandles migræne?

Migræne kan ikke kureres, men symptomerne kan lindres og forebygges med den rette behandling og livsstil. Behandling af migræne handler både om at forebygge anfald og om at lindre symptomerne, når de opstår.

  1. Undgå triggerfaktorer
    Hvis du ved, hvad der udløser dine anfald, kan du bedre planlægge din hverdag og mindske risikoen for migræne.
  2. Medicinsk behandling
    Der findes både akut medicin, som lindrer et anfald, og forebyggende medicin, som mindsker hyppigheden og intensiteten af anfaldene. Din læge kan hjælpe med at finde den rette løsning for dig.
  3. Livsstilsændringer
    Gode søvnvaner, regelmæssig motion og en stabil kost uden store udsving i blodsukkeret kan gøre en stor forskel.
  4. Alternativ behandling
    Nogle oplever lindring med fx akupunktur, fysioterapi eller meditation, men videnskabelige beviser for effekten er begrænsede.
  5. Stresshåndtering
    Teknikker som yoga, mindfulness eller afslapningsøvelser kan hjælpe med at reducere migræneanfald udløst af stress.


Over halvdelen af migrænepatienter søger ikke hjælp

På trods af at migræne kan have en stor indvirkning på livskvaliteten, viser undersøgelser, at over halvdelen af migrænepatienterne opgiver at søge lægehjælp. Mange lever med unødvendige smerter, fordi de ikke er klar over, at der findes effektive behandlingsmuligheder.

 

Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til E-Guiden Livsstils nyhedsbrev
Gaveidéer
^