I en stor europæisk undersøgelse med mere end 28.500 personer over 50 år klarede deltagere med god tyggeevne sig bedre i test af blandt andet hukommelse, ord og tal.
Det lyder næsten lidt for enkelt: Brug tænderne - og giv samtidig hjernen noget at arbejde med. Helt så langt kan forskerne dog ikke gå - endnu.
Tænderne kan spille en større rolle, end vi tror
Flere undersøgelser har dog fundet en sammenhæng mellem tænder, tyggeevne og hukommelse. I et studie med 273 raske personer mellem 55 og 80 år havde de deltagere, som havde bevaret flere af deres egne tænder, blandt andet bedre langtidshukommelse.
Tidligere forskning har også fundet en sammenhæng mellem tandtab og større risiko for demens og Alzheimers sygdom. Det betyder ikke, at tandtab i sig selv fører til demens. Men forbindelsen har gjort forskerne mere interesserede i, hvad der egentlig sker mellem mund, kæber og hjerne.
Tygning kan sætte gang i blodtilførslen
En mulig forklaring er, at tygning øger blodtilførslen til hjernen. Forsøg har vist, at selve tyggebevægelsen kan øge blodgennemstrømningen. En af teorierne er derfor, at tygning fungerer lidt som en pumpe, der hjælper med at sende mere blod til hjernen.
Der findes samtidig forbindelser mellem de områder i hjernen, der er involveret i tygning, og hippocampus - et område, som har stor betydning for hukommelsen. Det er interessant, fordi hippocampus også er blandt de områder, der tidligt kan blive påvirket ved Alzheimers sygdom.
Nu undersøger forskerne, om bedre tyggeevne kan gøre en forskel
Det store spørgsmål er, om dårlig tyggeevne blot optræder sammen med dårligere hukommelse, eller om tygningen faktisk har betydning for hjernens funktion.
Forskere ved Karolinska Institutet undersøger netop dette. Patienter med manglende tænder får implantater, hvorefter forskerne følger deres hjernefunktion før og efter behandlingen. Der bruges også hjernescanninger for at undersøge, om ændringer i tyggeevnen kan spores i hjernen.
Resultaterne foreligger endnu ikke, så nye tænder kan foreløbig ikke udskrives på recept som hjernetræning.
Du behøver ikke tælle til 30
Forskningen betyder heller ikke, at hver mundfuld skal tygges et bestemt antal gange. Der findes ikke noget magisk tal. Eksperternes råd er ganske enkelt at tygge maden normalt, indtil den er klar til at blive sunket.
Tygning har desuden nogle helt jordnære fordele. Maden bliver findelt og blandet med spyt, så kroppen lettere kan fordøje den. Studier har også vist, at længere tyggetid kan øge mæthedsfornemmelsen.
Så der er næppe grund til at sidde ved middagsbordet med stopur og tælle kæbebevægelser. Men forskningen giver endnu en god grund til at passe på tænderne og bevare en god tyggeevne gennem livet.
Kilder
