Topmenu

Kategorier: Sommer  -  Sundhed

Barn står på en badebro ved havet - risiko for blågrønalger i badevandet

I varmt og stille vejr kan blågrønalger forekomme i høje koncentrationer. Hold øje med uklart eller misfarvet vand, skum og lokale advarsler før badning. Foto: Colourbox

Giftige alger: Pas på blågrønalger på stranden  

Når varme sommerdage bliver tilbragt på stranden, så er det vigtigt at holde øje med vandkvaliteten. Ser vandet grumset eller misfarvet ud, så kan det skyldes blågrønne alger, og de er giftige for mennesker og dyr.

Hvad er blågrønalger?
  • Blågrønalger er ikke alger, men bakterier - de tilhører gruppen cyanobakterier og laver fotosyntese som planter.
  • De er blandt jordens ældste livsformer - og menes at have skabt den første ilt i atmosfæren.
  • De blomstrer i varmt, næringsrigt og stille vand - især når der er gødning eller spildevand til stede.
  • De producerer giftstoffer som beskyttelse.
  • De har en naturlig funktion i økosystemet - producerer ilt og indgår i fødekæden som næring for smådyr.
Kilde: EPA Environmental Protection, 2024

Ifølge Miljøstyrelsen opstår blågrønalger hyppigst i stille og varmt vejr, særligt i juli og august. Algerne er såkaldte cyanobakterier, der normalt lever på bunden, men som – ligesom planter - søger mod overfladen, når solen skinner, hvor de blomstrer og lægger sig som en grønlig suppe på vandet.

Vær opmærksom på grumset, uklart vand

Er der tilstrækkeligt mange alger, bliver vandet uklart og farvet. Blågrønalger ses ikke kun i blågrønne nuancer, men også som grumset skum i grønne, brune, gule og grønbrune toner.

Et andet tydeligt tegn på fare er, hvis der ligger skummende lag på vandet eller i strandkanten - her er koncentrationen ofte størst.

Hvor i Danmark er risikoen for giftige alger højst?

Forekomsten er størst i lavvandede bugter, fjorde og søer, hvor der ikke er megen vandudskiftning. Også kystområder i Østersøen, fx omkring Sjællands østkyst og Bornholm, rammes hyppigt.

Hvad gør man?

Mange kommuner udgiver badevandsprofiler og varsler om alger på deres hjemmesider - især i højsommeren. Hold derfor øje med:

  • Vandets udseende (uklarhed, skum, algefarve)
  • Kommunale varslinger eller skilte
  • Lokale nyhedsopdateringer
  • Hvis vandet ser unaturligt ud: Undgå badning – også for kæledyr.

Hvad med tang?

Det er ikke kun vandet, der kan være risikabelt. Når tang skyller op i store bunker og begynder at rådne, trives bakterierne i det varme miljø. Her bør man undgå både badning og sopning tæt ved strandkanten -  og især holde børn og hunde på afstand.

Symptomer på forgiftning

Har man alligevel været i vandet og mærker noget unormalt, er det vigtigt at skylle sig grundigt med rent vand.

Forgiftning med blågrønalger kan give:

  • Hovedpine, kløe og hudirritation
  • Kvalme, diarré og feber

Især børn og ældre er sårbare. Der er ikke registreret dødsfald i Danmark, men lægehjælp bør søges, hvis symptomer opstår.

Hos hunde kan blot få slurke af vandet være dødeligt.

Gode råd til strandturen

  1. Tjek vandets udseende før du bader
  2. Bad ikke i vand med skum eller grumset farve
  3. Skyl dig efter badning – også børnene
  4. Hold kæledyr væk fra strandkanten, skum og tang
  5. Følg med i kommunens varslinger og opslag

 

Fakta om badevandskvalitet og alger

  1. Blågrønalger er usynlige om morgenen, men blomstre op i løbet af dagen..
  2. Algevækst forværres af stoffer fx fra gødning eller spildevand.
  3. Børn og hunde er mest følsomme overfor de giftstoffer, som blågrønalger udskiller.
  4. Tør tang og havskum kan være bakteriefyldt.
  5. Alger samler sig oftest i lavvande og bugter, især hvor vandet står stille.

Hvis du oplever symptomer 

  1. Skyl kroppen grundigt med rent vand
  2. Skift til tørt og rent tøj så hurtigt som muligt
  3. Vær opmærksom på symptomer som hovedpine, kløe, hududslæt, kvalme og feber
  4. Undgå at kradse i huden, hvis der opstår irritation
  5. Kontakt lægen, hvis symptomerne er kraftige eller varer længere end et døgn
Opskrifter & råvarer
Ice pops med kiwi, jordbær og korianderfrø 

Hjemmelavede ice pops er sommerens nemme vej til noget iskoldt, frugtigt og langt sjovere end en standardis fra frysedisken. Her bliver kiwi og jordbær frosset med en enkel sukkerlage, mens glukosesirup hjælper med at give isen en glattere konsistens og færre grove iskrystaller.

Læs mere
Kæledyr
Sommerens blågrønne alger kan forgifte din hund 

En tur til stranden eller søen er for mange hunde noget af det bedste ved sommeren. Men når vejret er varmt og vandet står stille, kan koncentrationen af blågrønne alger stige - og det kan være farligt for hunde, der bader eller drikker af vandet.

Læs mere
Sommer
Kul, gas eller el? Sådan vælger du den rigtige grill 

Kul, gas eller el? Når grillen skal udskiftes, er der mere at vælge efter end pris og størrelse. Opvarmningstid, temperaturstyring, pladsbehov og den måde, du bruger grillen på, har stor betydning for, hvilken type der passer bedst.

Ifølge seneste grill-rapport fra Landbrug & Fødevarer griller seks…

Læs mere
Forbrugernyt
Har du styr på grillsikkerheden? Her går det oftest galt 

Når grillen tændes, skal sikkerheden være på plads fra første glød. Grillbrande skyldes ofte helt konkrete fejl: for kort afstand til brændbart materiale, forkert optænding eller aske og gløder, der bliver smidt ud, før de er helt slukket.

Her får du 15 vigtige råd om sikker brug af kulgrill,…

Læs mere
Sommer
Sådan undgår du dehydrering - Kend tegnene på væskemangel 

Dehydrering opstår, når kroppen mister mere væske, end den får tilført. Det kan ske i stærk varme, ved fysisk aktivitet, feber, diarré eller opkastning, men også hvis man ganske enkelt får drukket for lidt gennem dagen.

Kroppen består for en stor del af vand, og selv et mindre væskeunderskud kan…

Læs mere
Sommer
Svimmelhed og hovedpine i varmen - Tegn du skal tage alvorligt 

De danske somre varierer stadig fra år til år, men tendensen går mod et varmere klima. DMI's klimadata viser, at gennemsnitstemperaturen i Danmark er steget markant gennem de seneste cirka 150 år, og klimaforandringer betyder samtidig, at hedebølger forventes at blive hyppigere og mere intense. Det…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til E-Guiden Livsstils nyhedsbrev
Gaveidéer
^