Topmenu

Kategori: Sundhed

Derfor er udredning af din fødevareallergi vigtig 

Antallet af fødevareallergikere stiger, men mens der ifølge eksperter ikke er nogen tvivl om, at der gennem de senere år er sket en stigning i forekomsten af fødevareallergi, så er der stadig et misforhold mellem antallet af mennesker, der tror de har fødevareallergi, og dem der reelt har det.

Hvad er symptomerne på fødevareallergi?

Fødevareallergi viser sig som overfølsomhedsreaktioner, når der indtages bestemte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Blandt de fødevarer, der hyppigst er anledning til allergireaktioner, er komælk, æg, fisk, hvede, nødder og skaldyr samt i meget sjældne tilfælde tilsætningsstoffer. 

Symptomerne på fødevareallergi varierer fra person til person, men kan blandt andet vise sig som diarré, mavesmerter, oppustethed, kløe i øjne, ører, næse, mund og svælg samt øget træthed. I yderst sjældne tilfælde kan fødevareallergi udløse et såkaldt anafylaktisk shock. Reaktionen ses især blandt mennesker med allergi overfor mælk eller peanut, og viser sig mellem et par minutter og op til en time efter, man har været i kontakt med det udløsende stof. Reaktionen kan være voldsom og livstruende, fordi hævelse i mund og svælg medfører, at man får problemer med at trække vejret.

Derfor bør lægen stille diagnosen

Oplever man allergiske symptomer når man indtager udvalgte fødevarer, bør man konsultere sin læge. Mange føler sig imidlertid så sikre på, at det de oplever, er symptomer på fødevareallergi, at de undlader at konsultere lægen, og blot sørger for at undgå de fødevarer, de mener udløser dem.

At udelade enkelte fødevarer i kosten behøver ikke udgøre noget problem, hvis det ikke opleves som afsavn og hvis man ellers sørger for at få dækket behovet for næringsstoffer gennem andre fødevarer.
Der er imidlertid mennesker, der føler sig meget påvirket og begrænset af at skulle sørge for at undgå de fødevarer, de mener, ikke at kunne tåle. Hverdagen præges af ængstelighed for at man ved en fejltagelse indtager mad, der kan udløse uventede allergireaktioner; varedeklarationer gennemgås minutiøst, og man takker nej til mad, hvis man har den mindste mistanke om, at den indeholder allergifremkaldende ingredienser.

Som fødevareallergiker kan man også nemt komme til at føle sig som en belastning i sociale sammenhænge, fordi man må involvere andre mennesker for at sikre sig, at den mad, der serveres, ikke indeholder noget, man ikke kan tåle. Oftest mødes man med stor forståelse, ikke mindst fordi de fleste har hørt skrækhistorier om livstruende reaktioner på fødevareallergi, på trods af at disse anfald sjældent forekommer.  

1 ud af 10, der tror de har fødevareallergi, har det ikke

Frygten for at blive overrasket af allergiske reaktioner kan nemt resultere i at man bliver overopmærksom på enhver lille fornemmelse i kroppen. Da mange symptomer på fødevareallergi samtidig kan minde om symptomer på andre lidelser og mere almindelige ubehag, så kan oplevelsen af, hvornår der er tale om en allergireaktion, være diffus. Fx kan de mavesmerter man oplever, skyldes forstoppelse, og den træthed man føler, skyldes mangel på søvn.

Ifølge Sundhedsstyrelsens er selvdiagnostisering af fødevareallergier et udbredt fænomen. Kun 1 af 10, som selv mener at have fødevareallergi, har ifølge deres opgørelser, reelt fødevareallergi. Der er således rigtig mange mennesker, der i hverdagen bruger tid og kræfter på, helt unødigt, at bekymre sig om allergiske reaktioner og pålægger sig selv restriktioner, selvom de symptomer de oplever muligvis skyldes noget andet end allergi.

Den fejlagtige selvdiagnose kan, udover at påtvinge den enkelte restriktioner og uro, også betyde, at de, der rent faktisk har en fødevareallergi, kan have sværere ved at blive taget alvorligt. For ens egen og for omgivelsernes skyld samt for de mennesker, der reelt har fødevareallergi, er der derfor al mulig grund til at konsultere lægen, hvis man har mistænke om fødevareallergi.

Udredning af fødevareallergi trin for trin

På Sundhed.dk kan man læse om, hvordan man skal forholde sig, hvis man har mistanke om fødevareallergi. Her beskriver Heidi Julius Schnoor, diætist på Dermatologisk-Allergologisk afdeling på Gentofte Hospital, i detaljer symptomer på fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed som laktoseintolerans og cøliaki.

For at få et overblik over, hvilke fødevarer, der udløser allergireaktionen, anbefaler hun at man blandt andet registrerer kost og symptomer over en 14 dages periode. Herefter kan man, sammen med sin praktiserende læge, gennemgå listen og evt. få yderligere bekræftet allergien med blodprøver, priktest og fødevareprovokationer. Behandling af fødevareallergi handler som regel om at undgå de fødevarer, man reagerer på, men kan også indbefatte medicinsk behandling. 

 

Kilde: 'Fødevareoverfølsomhed', Sundhed.dk, januar 2019



Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til E-Guiden Livsstils nyhedsbrev
Gaveidéer
^