Topmenu

E-Guiden Livsstil – tabouleh med tomater og salat med kylling og fuldkornsknas

Sunde opskrifter med friske grøntsager og fuldkorn: Libanesisk tabouleh med couscous, tomater, agurk og mynte samt salat med kylling, kartofler, spidskål, æg og fuldkornsknas.

Opskrift: Tabouleh med solmodne tomater, og salat med kylling og fuldkornsknas 

Der er et særligt fokus på smag, sundhed og friske råvarer, når vi laver mad. Ifølge Fuldkornspartnerskabet vælger mange måltider ud fra smagen, men for en stor del spiller også sundhed en vigtig rolle. Samtidig foretrækker mange at bruge friske råvarer med så lidt forarbejdning som muligt.

I sensommeren er tomater på deres højeste - saftige, solmodne og fulde af smag. Derfor passer de perfekt ind i opskriften på den klassiske libanesiske tabouleh, som Fuldkornspartnerskabet her deler.

E-Guiden Livsstil – tabouleh med tomater og salat med kylling og fuldkornsknas

Tabouleh med fuldkornscouscous og solmodne tomater

Ingredienser

  • 3 dl fuldkornscouscous
  • 1 citron (saften af 1 citron eller 2 lime)
  • 2 spsk olie
  • 250 g. solmodne tomater
  • 1 augurk
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld mynteblade

Sådan gør du

  1. Tilbered couscous som anvist på pakken
  2. Rør citronsaft og olie i couscoussen mens den stadig er lun
  3. Tomaterne udkernes således, at det kun den faste del finhakkes
  4. Den midterste våde del fjernes fra agurken og resten skæres i små tern
  5. Rødløg, mynte og persille hakkes fint og vendes med de øvrige ingredienser i couscoussen

 


 

Salat med kylling, kartofler og fuldkornsknas

Ingredienser

Salat

  • 500 g kartofler
  • 2 æg
  • 2 bundter forårsløg (ca. 200 g)
  • 10 radisser uden top
  • ½ spidskål
  • 250 g ærter

Kylling

  • 320 g. kyllingebryst
  • ½ spsk rapsolie
  • ½ tsk flagesalt
  • Peber

Dressing

  • 4 dl. Youghurt natural 1,5%
  • 1 ½ spsk dijonsennep
  • 1 ½ spsk flydende honning
  • 1 tsk. flagesalt
  • Peber

Fuldkornsknas

  • 100 g. hvedekerner
  • 1 ½ spsk rapsolie
  • 1 stort bundt persille ca. 100 g
  • Reven skal af 1 ubehandlet citron
  • ½ tsk flagesalt
  • En håndfuld bredbladet persille
     

Sådan gør du

Vær opmærksom på at gøre følgende først:

  • Kog hvedekernerne til fuldkornsknas efter anvisning på pakken
  • Skur kartoflerne og kog dem i ca. 12 min. afhængig af størrelsen. Sluk for kogevandet og lad kartoflerne stå i ca. 5 min. Afkøl kartoflerne
  • Kog æggene og afkøl

Kylling

  1. Skær kyllingebrystfileterne i strimler.
  2. Varm olien på en slip let pande og steg kyllingen i ca. 6 min. til den er mør.
  3. Krydr med salt og peber.

Kartoffelsalat

  1. Skær kartoflerne i skiver.
  2. Rens forårsløg og skær i skiver. Skær radiser i tynde skiver. Fjern stokken fra spidskålen og snit kålen fint.
  3. Rør ingredienserne til dressingen sammen
  4. Vend kogte kartofler med spidskål, radiser og ærter og dernæst med dressingen.
  5. Pil æggene og skær i kvarte

Fuldkornsknas

  1. Varm olien på en slip let pande og rist de drænede kogte hvedekerner til de er let gyldne
  2. Skyl og hak persille og vend med ristede kerner, reven citronskal og salt

Samling af salaten

  • Anret kartoffelsalat med æg og kylling og drys med fuldkornsknas og forårsløg.
Opskrifter & råvarer
Kan man spise grønne tomater? 

Når kurven er fyldt med sensommerens røde, solmodne tomater, hænger der som regel klaser af grønne, umodne tomater tilbage. Og så melder spørgsmålene sig: Når de at skifte farve, før efteråret sætter ind? Kan man bruge de grønne tomater, som de er - eller må de ende på komposten?

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Fyldte tomater  

Store, modne tomater er oplagte at bage i ovnen. Her fyldes de med ris, løg, persille, mandler og rosiner, som giver en enkel vegetarisk ret med både sødme og lidt bid.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Muscovado-glaserede revelsben 

Møre revelsben med en mørk, krydret glasering er rigtig god grillmad. Her kombineres mørkt muscovadosukker med mørk sirup, soja, ingefær, chili og varme krydderier. Resultatet er en kraftig, sød og krydret glasering, der karamelliserer på kødet under tilberedningen.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Tomatpesto 

Tomatpesto med tørrede tomater er en af de små ting, der hurtigt kan gøre et stykke brød eller en skål pasta mere interessant. Den er fyldig, let syrlig og nem at lave på få minutter.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Rustikt fuldkornsbrød 

Der er noget særligt ved duften af hjemmebagt brød, og dette rustikke fuldkornsbrød er en af de opskrifter, der er værd at vende tilbage til. De knækkede hvedekerner og yoghurten giver brødet en saftig krumme, mens blandingen af fuldkornshvedemel, sigtemel og hvedemel giver god smag og en dejlig…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Filet mignon med bagte rodfrugter og peberfrugtsauce 

Mørt, rosa oksekød, ovnbagte rodfrugter og en cremet peberfrugtsauce er en klassisk kombination til efterår og vinter. Persillerod og rødbede får sødme og fylde når det bages i ovnen sammen med hvidløg og rosmarin, mens den hvide balsamico giver saucen en let syrlighed, som passer godt til de søde,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til E-Guiden Livsstils nyhedsbrev
Gaveidéer
^