Topmenu

Rugbrødsopskrift: Brug dine rugbrødsrester på en kreativ måde med vores opskrift på øllebrød tilsat mørk chokolade og ristede kokosflager.

Rugbrød er en central del af dansk madkultur og har været det siden vikingetiden, hvor det har været en uundværlig del af kosten på grund af dets lange holdbarhed og næringsrige egenskaber.

Opskrift på klassisk hjemmebagt rugbrød fra Fuldkornspartnerskabet 

Uanset om du nyder rugbrød med en enkelt skive ost, en solid omgang sild, eller som en del af et kunstfærdigt smørrebrød, er rugbrød en smagsoplevelse, der forbinder os med vores kultur og historie. Brødet er kendt for sin tætte tekstur og karakteristiske smag, og er ikke bare en kulinarisk fornøjelse, men også et sundt valg med et højt indhold af fibre og næringsstoffer, som bidrager til en sund fordøjelse og en stabil energi gennem dagen.

Det bedste rugbrød er det hjemmebagte, så her bringer vi den klassiske opskrift, så du kan bage dit eget lækre rugbrød fra bunden.

Ingredienser

  • 125 gram knækkede rugkerner (skal udblødes)
  • 50 gram hvedeklid (skal udblødes)
  • 175 gram vand (til udblødning af rugkerner og kvedeklid)
  • 1 flaske hvidtøl (33 cl)
  • 175 gram kernemælk
  • 100 gram hvedemel
  • 400 gram rugmel
  • 15 gram mørkt maltmel
  • 11 gram tørgær (kan erstattes af 40 gram frisk gær)
  • 15 gram salt
  • 1-2 spsk hvedeklid (til at drysse over brødet. Her kan man også bruge blå birkes eller andet topping.)

Opskrift

  1. Rugkerner og hvedeklid kommes i en skål sammen med vandet. Lad kerner stå i køleskabet natten over. Har du ikke nået at lægge rugkerner og hvedeklid i blød i god tid, kan du hælde kogende vand over og lade det stå en times tid til det er afkølet.
  2. Rugbrødsdejen røres nemmest sammen på en røremaskine med en K-spade. Dejen er blød, og den minder mere om en kagedej end en brøddej.
  3. Kom øl, kærnemælk og udblødte kerner i en skål. OBS! Bruger du frisk gær i stedet for tørgær, så skal det tilsættes nu og røres ud i væsken.
  4. Bland hvedemel, rugmel, maltmel og tørgær sammenog tilsæt det til væsken.
  5. Tilsæt salt og rør dejen sammen i 5 minutter vedlav/medium hastighed.
  6. Smør rugbrødsformen med smør og kom dejen i. Fordel dejen med bagsiden af en fugtig ske. Drys til sidst med hvedeklid og læg låg over dejen. Har du ikke et låg, s brug da film eller lignenden.
  7. Lad rugbrødet hæve i cirka 45-60 minutter. Hold øje med dejen undervejs, så den ikke hæver op i låget. Dejen skal fylde cirka 90% af formen og have 5-10 lufthuller i overfalden før, at det er klar til at blive bagt.
  8. Tænd imens ovnen på 180 grader over/under varme
  9. Når ovnen er varm, kommes rugbrødet i ovnen og bages i 1 time og 20 minutter. Hold øje med dejen. Er du tivivl om rugbrødet er færdigbagt kan du mple kernetemperaturen. Den skal være med 96 - 98 grader.
  10. Fjern formen fra rugbrødet og lad det køle af på en rist.

 

Øllebrød med et delikat bounty-twist

Øllebrød er en fantastisk måde at bruge rugbrødsrester på og undgå madspild. I stedet for at smide rugbrødsresterne ud, kan du fryse dem ned og gemme dem til en lækker omgang øllebrød.

Her får du en opskrift på øllebrød smagt til med god chokolade og kokosflager.

4 portioner 

Ingredienser

  • 150 g rugbrød
  • 2 dl hvidtøl
  • 1 dl vand
  • 1/2 tsk salt
  • 1 spsk muscovadosukker
  • God mørk chokolade
  • 4 spsk ristede kokosflager

Opskrift

  1. Blend rugbrødsskiverne, kom dem i en gryde sammen med hvidtøl og vand, og kog under låg i 15 minutter
  2. Smag grøden til med salt og muscovadosukker, og tilsæt eventuelt lidt ekstra vand, hvis grøden er blevet for tyk
  3. Skrab tynde flager af en god mørk chokolade, og pynt hver portion med chokolade og ristede kokosflager
  4. Server grøden, mens den er varm
Opskrifter & råvarer
Kan man spise grønne tomater? 

Når kurven er fyldt med sensommerens røde, solmodne tomater, hænger der som regel klaser af grønne, umodne tomater tilbage. Og så melder spørgsmålene sig: Når de at skifte farve, før efteråret sætter ind? Kan man bruge de grønne tomater, som de er - eller må de ende på komposten?

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Fyldte tomater  

Store, modne tomater er oplagte at bage i ovnen. Her fyldes de med ris, løg, persille, mandler og rosiner, som giver en enkel vegetarisk ret med både sødme og lidt bid.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Muscovado-glaserede revelsben 

Møre revelsben med en mørk, krydret glasering er rigtig god grillmad. Her kombineres mørkt muscovadosukker med mørk sirup, soja, ingefær, chili og varme krydderier. Resultatet er en kraftig, sød og krydret glasering, der karamelliserer på kødet under tilberedningen.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Tomatpesto 

Tomatpesto med tørrede tomater er en af de små ting, der hurtigt kan gøre et stykke brød eller en skål pasta mere interessant. Den er fyldig, let syrlig og nem at lave på få minutter.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Rustikt fuldkornsbrød 

Der er noget særligt ved duften af hjemmebagt brød, og dette rustikke fuldkornsbrød er en af de opskrifter, der er værd at vende tilbage til. De knækkede hvedekerner og yoghurten giver brødet en saftig krumme, mens blandingen af fuldkornshvedemel, sigtemel og hvedemel giver god smag og en dejlig…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Filet mignon med bagte rodfrugter og peberfrugtsauce 

Mørt, rosa oksekød, ovnbagte rodfrugter og en cremet peberfrugtsauce er en klassisk kombination til efterår og vinter. Persillerod og rødbede får sødme og fylde når det bages i ovnen sammen med hvidløg og rosmarin, mens den hvide balsamico giver saucen en let syrlighed, som passer godt til de søde,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til E-Guiden Livsstils nyhedsbrev
Gaveidéer
^