Topmenu

Blommesæson: Mirabeller og store mørkeblå sveskeblommer 

Sensommeren er skøn og lige nu kan man nyde søde, saftige danske blommer. Blommer dyrkes i alle verdensdele, men mange blommeelskere mener, at vi i Danmark har nogle af verdens bedste på grund af det skiftende klima.

I Danmark er blommesæsonen for mirabeller juli og august måned. For de blå Hanita-blommer strækker sæsonen sig fra august og ind i oktober, afhængig af vejret.

Danske blommer er søde, sunde og saftige at sætte tænderne i – og så er de også gode i grønne salater, i tærter, i kompot og chutney. 

Her bringer vi opskriften på en herlig mirabellemarmelade, som både er skøn at blande i morgenyoghurten og herlig sammen med godt brød og ost.

Ingredienser

  • 1 kg blommer
  • 500 g sukker
  • 1 tsk. flydende Atamon + Atamon til skylning af marmaladeglas

Opskrift

  • Vask og skold marmeladeglas og skyl dem med Atamon
  • Skyld blommerne grundigt
  • Halver dem og fjern blommesten
  • Ønsker du marmeladen uden hele blommestykker, kan du blende blommerne
  • Læg dem herefter i en gryde og lad dem koge et par minutter
  • Tilføj sukker, når blommerne koger
  • Kog under låg i 10-15 minutter og lad derefter marmeladen simre uden låg, så blommesaften kan fordampe. Blommer indeholder kun små mængder pektin, som ellers, i fx solbærmarmelade, fungerer som naturligt stivelsesmiddel. I fremstillingen af blommemarmelade skal blommesaften derfor have tid til at fordampe, for at opnå marmeladekonsistens.
  • Atamon røres direkte i marmeladen, men først efter kogningen, da en del af konserveringsevnen går tabt, når det koges med.
  • Hæld marmeladen på de rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt. 

Om Atamon 

Atamon konserverer marmeladen, sikrer holdbarheden og mindsker risikoen for mugdannelse. Atamon anvendes både i marmeladen og til skylning af glas, flasker og låg. Atamon påvirker hverken udseende, lugt eller smag.

 

Opskrifter & råvarer
Kan man spise grønne tomater? 

Når kurven er fyldt med sensommerens røde, solmodne tomater, hænger der som regel klaser af grønne, umodne tomater tilbage. Og så melder spørgsmålene sig: Når de at skifte farve, før efteråret sætter ind? Kan man bruge de grønne tomater, som de er - eller må de ende på komposten?

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Fyldte tomater  

Store, modne tomater er oplagte at bage i ovnen. Her fyldes de med ris, løg, persille, mandler og rosiner, som giver en enkel vegetarisk ret med både sødme og lidt bid.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Muscovado-glaserede revelsben 

Møre revelsben med en mørk, krydret glasering er rigtig god grillmad. Her kombineres mørkt muscovadosukker med mørk sirup, soja, ingefær, chili og varme krydderier. Resultatet er en kraftig, sød og krydret glasering, der karamelliserer på kødet under tilberedningen.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Tomatpesto 

Tomatpesto med tørrede tomater er en af de små ting, der hurtigt kan gøre et stykke brød eller en skål pasta mere interessant. Den er fyldig, let syrlig og nem at lave på få minutter.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Rustikt fuldkornsbrød 

Der er noget særligt ved duften af hjemmebagt brød, og dette rustikke fuldkornsbrød er en af de opskrifter, der er værd at vende tilbage til. De knækkede hvedekerner og yoghurten giver brødet en saftig krumme, mens blandingen af fuldkornshvedemel, sigtemel og hvedemel giver god smag og en dejlig…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Filet mignon med bagte rodfrugter og peberfrugtsauce 

Mørt, rosa oksekød, ovnbagte rodfrugter og en cremet peberfrugtsauce er en klassisk kombination til efterår og vinter. Persillerod og rødbede får sødme og fylde når det bages i ovnen sammen med hvidløg og rosmarin, mens den hvide balsamico giver saucen en let syrlighed, som passer godt til de søde,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til E-Guiden Livsstils nyhedsbrev
Gaveidéer
^