Min kæreste er meget firkantet, og det reagerer min søn negativt på. Konflikterne er eskaleret, og min kæreste har flere gange forsøgt at smide min søn ud. Nu har han givet ham tre måneder til at flytte. Jeg mener selv, at min søn på sigt skal stå på egne ben, men han er i sabbatår, har begrænset økonomi og planlægger først videre uddannelse til efter sommeren.
Jeg føler mig fanget og presset til at vælge. Min kæreste træffer beslutninger alene og siger, at det må koste, hvad det koste vil – også hvis jeg flytter med min søn. Det gør mig utryg og i tvivl om, hvorvidt jeg kan leve med en mand, der bestemmer på den måde.
Hvad gør jeg, når jeg føler, jeg skal vælge mellem mit barn og mit forhold?
Kære du
Du er havnet i en klassisk, men meget smertefuld konflikt, hvor du reelt bliver bedt om at vælge mellem din søn og din kæreste. Det er ikke holdbart at leve i konstant pres og på kompromis med dig selv.
Det er tydeligt, at din søn og din kæreste ikke kan fungere under samme tag. Uanset intentioner vil det næppe blive godt for nogen. Samtidig er det vigtigt, at din søn bliver sendt videre i livet på en ordentlig måde – ikke som én, der bliver smidt ud.
Du må derfor mærke efter, om du kan leve med, at din kæreste træffer så afgørende beslutninger uden hensyn til dig og dit barn. Et alternativ kan være, at du får din egen bolig, så relationen til din søn bevares, og dit parforhold kan vurderes på nye præmisser.
Det vigtigste er, at du igen får indflydelse på dit eget liv. Du kan ikke holde til at leve på glasskår. Uanset hvad du vælger, skal beslutningen være noget, du kan stå inde for - også på længere sigt.
Jeg ønsker dig mod og styrke til at træffe det valg, der giver dig mest ro.
Om brevkassen
Spørgsmål til brevkassen kan være redigeret og forkortet af redaktionen for at sikre klarhed og læsevenlighed. Svar i brevkassen er tænkt som inspiration og refleksion og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning eller behandling.
