Barnet vil ikke i skole - Hvad ligger bag skolefravær? 

Skolefravær handler dog ikke kun om antallet af dage. Forskning peger på, at årsagerne kan findes hos barnet, i undervisningen, i klassefællesskabet og i familien - og ofte flere steder på én gang. Samtidig viser de seneste landsdækkende tal, at mere end hver femte folkeskoleelev har over ti procent fravær.

Hver femte elev har over ti procent fravær

I skoleåret 2024/25 havde 21,4 procent af folkeskoleeleverne mere end ti procent fravær. Det gennemsnitlige fravær blandt eleverne var 7,4 procent. Region Sjælland havde det højeste gennemsnitlige fravær med 8,3 procent af skoledagene, mens Region Midtjylland lå lavest med 6,5 procent.

Et fravær på mere end ti procent betyder ikke nødvendigvis, at barnet har et alvorligt fraværsproblem. Det samlede fravær omfatter både sygdom, lovligt fravær og det, der officielt betegnes som 'ulovligt fravær'.

Udtrykket kan lyde voldsomt, men er den administrative betegnelse for fravær uden en godkendt eller registreret grund - ikke nødvendigvis for bevidst pjæk.

Årsagerne kan derfor være meget forskellige. Tallene viser alligevel, at fravær fylder i mange børns skolegang. I skoleåret 2023/24 havde omkring 25.000 elever et årligt fravær svarende til mindst 40 skoledage. Det har blandt andet ført til en national indsats mod langvarigt bekymrende skolefravær.

Store forskelle mellem skoler og landsdele

En analyse fra CEPOS har sat yderligere fokus på forskellene mellem landets folkeskoler. Analysen bygger på data fra uddannelsesstatistik.dk og undersøger fraværet i skoleåret 2024/25. På landsplan finder CEPOS et samlet fravær på 7,4 procent og et ulovligt fravær på 0,9 procent.

CEPOS har desuden beregnet skolernes såkaldte 'fraværseffekt'. Her sammenholdes skolens faktiske fravær med det niveau, man statistisk kunne forvente ud fra elevernes sammensætning. Analysen finder betydelige forskelle mellem skolerne og et generelt højere fravær øst for Storebælt. Forskellen ses også, efter der er taget højde for elevernes baggrund.

Men analysen kan ikke fastslå, hvad der er årsag til de geografiske forskelle. CEPOS finder heller ikke nogen tydelig sammenhæng mellem skolernes beregnede fraværseffekt og blandt andet trivsel, prøvekarakterer, klassestørrelse, kompetencedækning og flere mål for skolernes ressourcer.

Tallene viser altså, at forskellene findes - ikke hvorfor de findes.

Skolefravær er mere end pjæk - De officielle kategorier

I folkeskolen registreres fravær i tre kategorier:

1. Fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende, lovligt fravær med skolelederens tilladelse og ulovligt fravær.
2. Sygefravær kan blandt andet skyldes fysisk sygdom, psykiske lidelser, autisme, ADHD og nødvendige besøg hos læge eller tandlæge. Ekstraordinær frihed kan gives af skolelederen ved særlige begivenheder eller eksempelvis ferie uden for skolernes normale ferieperioder.
3. 'Ulovligt fravær' er den officielle administrative betegnelse for fravær uden lovlig grund eller skolens tilladelse. Det kan også blive registreret sådan, hvis forældrene ikke har givet skolen besked.

Det er derfor vigtigt ikke automatisk at sidestille ulovligt fravær med et barn, der bevidst pjækker. Bag fraværet kan ligge problemer, som først bliver synlige, efter barnet gentagne gange har svært ved at komme i skole.

Hvor meget fravær må mit barn have?

Der findes ikke en fast lovbestemt grænse for, hvor meget samlet fravær et barn må have. De faste grænser på ti og femten procent gælder specifikt ulovligt fravær inden for et kvartal. Sygdom og fravær, som skolen har givet tilladelse til, behandles efter andre regler.

Skolen skal ikke vente, til barnet når ti procent ulovligt fravær. Skoleledelsen skal hurtigst muligt kontakte forældrene, hvis barnet begynder at have ulovligt fravær. Hvor hurtigt afhænger blandt andet af barnets alder, tidligere fravær og den konkrete situation.

Ved ti procent ulovligt fravær i et kvartal skal skolen varsle forældrene. Når fraværet når femten procent eller mere i et kvartal, skal kommunen inddrages. Kommunen kan beslutte, at børne- og ungeydelsen standses i ét kvartal. Det sker ikke automatisk. Forældrene skal først høres om årsagerne til fraværet, og er barnet over 12 år, skal barnet også høres.

Sygdom har andre konsekvenser. Ved længerevarende sygefravær skal skolelederen vurdere behovet for sygeundervisning og kontakte forældrene senest efter 15 dages sygefravær. Reglerne gælder også ved hyppige kortere perioder med fravær på grund af sygdom eller lignende.

Skolen kan reagere længe før sanktioner bliver aktuelle

De økonomiske regler ved omfattende ulovligt fravær kan let komme til at overskygge noget væsentligt: skolens første opgave er ikke at vente på en procentgrænse.

Fravær kan være tegn på, at barnet ikke trives fagligt eller socialt, og ministeriet peger på, at registreringen blandt andet skal kunne bruges til at opdage problemer tidligt. Hvis et barn ikke vil i skole, kan årsagen blandt andet ligge i undervisningen, problemer i klassen eller andre vanskelige situationer. Ministeriets råd til forældre er derfor at kontakte skolen, så årsagen kan undersøges.

For nogle familier bliver Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, PPR, eller andre kommunale fagpersoner relevante. Der behøver altså ikke være femten procent ulovligt fravær, før barnet kan have behov for en indsats.

Skolefravær kan have mange årsager

At registrere fraværet er én ting. At finde ud af, hvorfor barnet ikke kommer i skole, er noget andet. En forskningsoversigt fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, ved Aarhus Universitet bygger på 162 studier om langvarigt bekymrende skolefravær. Forskerne beskriver problemet som komplekst og peger på, at årsagerne både kan handle om barnet selv, forhold i skolen og familien.

Ofte påvirker flere forhold hinanden. Det kan blandt andet dreje sig om psykiske vanskeligheder, faglige problemer, mobning, ensomhed, uro i undervisningen eller manglende tilknytning til fællesskabet.

Derfor kan det være utilstrækkeligt kun at spørge, hvad der er galt med barnet. Hvis et barn ikke kommer i skole, kan det også være nødvendigt at undersøge, hvad barnet møder i skolen.

Hvert femte barn mangler lysten til skolen

Skolefravær og manglende skolelyst er ikke det samme. Men børnenes egne oplevelser giver et vigtigt indblik i, hvad der kan gøre skoledagen vanskelig.

Børns Vilkår har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.250 børn i 4. og 7. klasse og interviewet 150 børn. Hvert femte barn svarede, at det sjældent eller aldrig havde lyst til at gå i skole. Blandt eleverne i 7. klasse gjaldt det hver fjerde.

Blandt børnene med manglende skolelyst svarede 61 procent, at undervisningen var kedelig, 53 procent pegede på lange skoledage, 30 procent oplevede, at de ikke kunne være sig selv i klassen, og 30 procent var nervøse for en fremlæggelse, prøve eller test. Desuden oplevede 24 procent af børnene ikke, at man kunne være den, man er, i klassen uden risiko for at blive drillet eller mobbet.

Tallene viser ikke, at disse forhold nødvendigvis fører til skolefravær. Men de viser, at modvilje mod skolen kan have meget konkrete årsager.

Fravær kan gøre det sværere at vende tilbage

Et barn, der allerede føler sig udenfor eller har svært ved undervisningen, kan få endnu vanskeligere ved at vende tilbage efter længere tids fravær. Barnet går glip af undervisning og kan samtidig miste kontakten til klassekammeraterne og den daglige rytme i klassen.

DPU peger derfor på, at en indsats ikke kun bør handle om at få barnet fysisk tilbage i klasselokalet. Forhold, der har bidraget til fraværet, kan også kræve ændringer. Hvis problemet eksempelvis hænger sammen med mobning, faglige vanskeligheder eller manglende tilhørsforhold, løses det ikke nødvendigvis ved alene at stille større krav om fremmøde.

Barnet kender ikke altid selv svaret

Forældre kan blive frustrerede over at spørge: "Hvorfor vil du ikke i skole?" og få svaret: "Det ved jeg ikke."

Men barnet kan have svært ved at samle mange forskellige oplevelser i én forklaring. Børns Vilkår anbefaler derfor mere konkrete spørgsmål. Det kan eksempelvis være, hvilke timer barnet bedst kan lide, hvordan frikvartererne opleves, hvem barnet er sammen med, og hvilke situationer der bliver svære.

Man kan blandt andet spørge:

• Hvilke timer har du det bedst i?
• Hvilke timer er svære?
• Hvordan er frikvartererne?
• Hvem er du sammen med?
• Er der nogen, du helst undgår?
• Er der noget i skolen, du bliver nervøs for?
• Hvad kunne gøre skoledagen lettere?

Det er ikke sikkert, at én samtale giver svaret. Men barnets egen oplevelse er en vigtig del af at forstå fraværet.

Kontakt skolen tidligt

Forældre behøver ikke vente, til barnet har været væk i flere uger. Børns Vilkår anbefaler tæt dialog mellem hjem og skole, hvis barnet mistrives eller viser tegn på ikke at ville i skole. Lærerne og pædagogerne ser barnet i skolen, mens familien ser, hvordan barnet reagerer derhjemme. Begge dele kan være nødvendige for at finde årsagen.

Måske deltager barnet mindre i undervisningen. Måske er forholdet til klassekammeraterne ændret. Eller måske fungerer barnet tilsyneladende fint i skolen, men er helt udmattet bagefter. Det kan også være nødvendigt at se på klassefællesskabet frem for alene på det enkelte barn.

Nye regler skal give tidligere hjælp

Reglerne om skolefravær står foran ændringer. I januar 2026 indgik folkeskoleforligskredsen en aftale om nye regler for fravær og specialundervisning. Blandt ændringerne er tidligere kontakt med forældrene og støtteplaner til elever med faglige eller sociale problemer og elever med højt fravær.

Efter aftalen skal skolelederen blandt andet kontakte forældrene ved mere end ti dages sygefravær og ulovligt fravær inden for et kvartal. Ved mere end 15 dages samlet fravær skal der i bestemte tilfælde udarbejdes en støtteplan, hvis fraværet hænger sammen med problemer med elevens tilknytning til skolen.

Disse regler er ikke gældende endnu. Aftalen lægger op til ikrafttrædelse fra skoleåret 2027/28.

Der er samtidig etableret et nationalt Videnscenter mod fravær, som begyndte sit arbejde i marts 2026. Centret skal samle dansk og international viden og hjælpe kommuner og skoler med at forebygge skolefravær og få børn med længerevarende fravær tilbage i skole.

Et fraværstal fortæller ikke hele historien

Fravær skal registreres, og ved omfattende ulovligt fravær findes der klare regler for, hvornår skole og kommune skal reagere. Men et barn kan have alvorlige problemer længe før fraværet når ti eller femten procent.

Derfor er spørgsmålet ikke kun: "Hvor meget fravær har mit barn?" Det er også: "Hvad gør det svært for mit barn at være i skolen?"

En enkelt dårlig morgen behøver ikke være tegn på et større problem. Gentagne problemer, voksende fravær eller et barn, der tydeligt mister lysten til skolen, bør derimod tages alvorligt.

Kilder:

• Børne- og Undervisningsministeriet - Nye tal: Hver femte elev har over ti procent fravær 
• Børne- og Undervisningsministeriet - Regler om skolefravær i folkeskolen
• Børne- og Undervisningsministeriet - Regler om skolefravær til forældre 
• Børne- og Undervisningsministeriet - Sygeundervisning 
• Børne- og Undervisningsministeriet - Nye regler for fravær og specialundervisning
• DPU, Aarhus Universitet - Langvarigt bekymrende skolefravær 
• Børns Vilkår - Hvert femte barn i 4. og 7. klasse har ikke lyst til at gå i skole 
• CEPOS - Elevfravær i folkeskolen 2025 - Pressemeddelelse modtaget via Ritzau.