Kort om de fire nye platforme
Ønskeskyen
Dansk social shopping-platform, hvor brugere opretter og deler ønskelister, følger venner og influencere og får vist populære produkter.
Reddit
Onlineforum med tusindvis af interessefællesskaber, såkaldte subreddits. Brugerne optræder ofte under alias og kan dele, kommentere og kontakte hinanden.
Steam
Platform til computerspil, hvor brugere kan købe spil, chatte, deltage i fællesskaber og købe eller sælge virtuelle genstande.
Twitch
Livestreaming-platform især kendt for gaming. Brugerne kan se streamere live, skrive i chatten og betale for abonnementer og donationer.
Platformsguiden omfatter 14 platforme
ChatGPT, Discord, Facebook/Messenger, Fortnite, Instagram, Minecraft, Reddit, Roblox, Snapchat, Steam, TikTok, Twitch, YouTube og Ønskeskyen.
Medierådet vurderer otte risikoområder
Problematisk indhold, fastholdelse, dataindsamling, køb, reklamer, kontakt med fremmede, gambling-elementer og chatbots.
De fire tjenester er meget forskellige, men vurderingerne peger blandt andet på reklamer, køb, kontakt med fremmede, problematisk indhold og funktioner, der kan fastholde børn og unge længere end planlagt.
Kort om de fire platforme
- Ønskeskyen
En dansk social shopping-platform, hvor brugerne opretter og deler ønskelister. Her kan man også følge venner og influencere og se populære produkter. - Reddit
Et stort onlineforum opdelt i såkaldte subreddits om alt fra gaming og sport til politik og personlige problemer. Brugerne optræder ofte under alias. - Steam
En af verdens største platforme til computerspil. Her kan brugere købe spil, chatte, deltage i fællesskaber og handle med virtuelle genstande. - Twitch
En livestreaming-platform især kendt for gaming. Seere kan følge streamere direkte, skrive i livechat og betale for blandt andet abonnementer og donationer.
Medierådet vurderer otte typer risiko
Platformsguiden vurderer ikke en platform som enten god eller dårlig. I stedet bruger Medierådet otte ikoner til at vise, hvilke områder voksne bør være opmærksomme på. Det gælder problematisk indhold, fastholdelse, dataindsamling, køb, reklamer, kontakt med fremmede, gambling-elementer og chatbots. Formålet er at gøre det lettere for forældre at forstå, hvad børn kan møde på de platforme, de bruger.
Ønskeskyen - Reklamer og forbrugspres
Ønskeskyen er den første danske platform, der er blevet vurderet i Platformsguiden. Tjenesten har mere end tre millioner brugere i Danmark og fungerer ikke kun som en digital ønskeseddel. Brugerne præsenteres for populære ønsker, sponsorerede produkter og influenceres anbefalinger. Reklamer kan samtidig føre direkte videre til webshops. Det betyder, at grænsen mellem inspiration og markedsføring kan blive vanskelig at se - især for yngre brugere.
Ønskeskyen indeholder også elementer, der minder om sociale medier. Man kan følge andre brugere og influencere og løbende få præsenteret nye produkter. For forældre er det derfor relevant at tale med barnet om, hvorfor bestemte produkter dukker op, hvem der tjener penge på anbefalingerne, og forskellen på et personligt ønske og et produkt, platformen forsøger at sælge.
Reddit - Anonymitet kan gøre tonen hårdere
På Reddit samles brugerne i tusindvis af interessefællesskaber. Det kan være en stor fordel for unge med særlige interesser, men det betyder også, at indholdet spænder meget bredt. Brugerne er som udgangspunkt anonyme, og det kan ifølge Medierådet bidrage til et hårdere og til tider hadefuldt sprog. Børn kan også støde på problematisk indhold eller blive kontaktet af personer, de ikke kender.
Reddit er derfor ikke bare et sted, hvor man læser diskussioner. Platformen rummer også direkte kontakt mellem brugere og funktioner, der kan føre barnet videre til indhold, som forældrene ikke nødvendigvis kender til.
Det vigtigste er derfor ikke at vide præcis, hvilke subreddits barnet følger. Det er at sikre, at barnet ved, hvad det skal gøre, hvis en samtale bliver ubehagelig, eller en fremmed tager kontakt.
Steam - Mere end bare computerspil
Steam forbindes først og fremmest med computerspil, men platformen fungerer også som butik, socialt netværk og markedsplads. Brugere kan tilføje venner, chatte og deltage i fællesskaber. De kan desuden købe og sælge virtuelle genstande. Medierådet peger blandt andet på mangelfuld moderation af både spil og brugerdrevne fællesskaber.
Derudover kan nogle spil indeholde lootboxes eller andre funktioner, hvor brugeren betaler uden på forhånd at vide præcis, hvad der kommer ud af købet. Derfor indgår gambling-elementer også blandt de områder, forældre bør holde øje med.
Steam har funktioner, som kan begrænse adgangen til blandt andet bestemte spil, butik, community, chat og køb. Det kan være relevant for yngre brugere, men tekniske indstillinger kan ikke erstatte samtalen om penge, spil og kontakt med andre.
Twitch - Livestreaming gør indholdet svært at forudsige
På Twitch sender streamere live, mens seerne følger med og skriver i chatten. Det betyder, at indholdet ikke altid kan vurderes på forhånd på samme måde som en film eller en færdig video.
Medierådet fremhæver også økonomien på Twitch. Brugere kan betale for abonnementer og sende donationer til streamere, og nogle streamere opfordrer aktivt deres seere til at bruge penge. For børn og unge kan der opstå et pres for at betale for at vise støtte, få opmærksomhed eller føle sig som en del af fællesskabet.
Twitch indeholder desuden funktioner, som belønner aktivitet og lang tids brug. Det kan gøre det sværere at logge af midt i en livestream - lidt på samme måde som det kan være svært at forlade en spændende fodboldkamp fem minutter før slutfløjtet. Forskellen er blot, at næste stream altid står klar.
Aldersgrænser er ikke det samme som sikkerhed
De officielle aldersgrænser giver en vis pejling, men de fortæller ikke hele historien. Et barn kan godt være gammelt nok til at have en konto og samtidig have brug for hjælp til at håndtere reklamer, køb, kontakt med fremmede eller indhold, der virker voldsomt. Det gælder især platforme, hvor indholdet skabes af brugerne eller sendes live. Derfor er det mere nyttigt at kende barnets faktiske brug end blot at spørge, hvilken app der ligger på telefonen.
Det kan forældre gøre
Forældre behøver ikke være eksperter i hver eneste platform. Men nogle få spørgsmål kan give et langt bedre billede af barnets digitale hverdag: Hvem følger du? Hvem kan skrive til dig? Kan du bruge penge? Hvad gør du, hvis nogen skriver noget ubehageligt? Hvordan kan du blokere eller anmelde en bruger? Og hvordan ved du, om noget er reklame?
Det kan også være relevant at gennemgå privatlivsindstillinger, kontaktmuligheder og køb sammen. Forældrekontrol kan mindske nogle risici, men den kan ikke gøre en platform risikofri. Barnet skal stadig kunne genkende problemer og vide, at det kan gå til en voksen.
Platformsguiden omfatter nu 14 platforme
Medierådet lancerede Platformsguiden i april 2026. Med de fire nye tilføjelser omfatter den nu også platforme som ChatGPT, Discord, Facebook/Messenger, Fortnite, Instagram, Minecraft, Roblox, Snapchat, TikTok og YouTube.
Guiden bliver løbende opdateret i takt med, at platformene ændrer funktioner, og nye tjenester bliver populære blandt børn og unge. Det kan være nyttigt ved skolestart og forældremøder, hvor fælles aftaler om skærmbrug, køb, kontakt med fremmede og digitale fællesskaber ofte er lettere at håndtere, før problemerne opstår.
Kilde:
- Medierådet for Børn og Unge via Ritzau. Pressemeddelelse om Platformsguiden, 12. august 2026.
- Se Medierådets Platformsguide med alle 14 platforme
