Det vender lidt op og ned på den traditionelle forestilling om, at mandens indkomst er den vigtigste økonomiske forudsætning for at stifte familie.
Lige løn følges oftere af første barn
Forskerne har fulgt 391.635 kvinder mellem 18 og 45 år, som boede sammen med en partner og endnu ikke havde børn. De danske registerdata dækker perioden 2010 til 2019.
Blandt par, hvor begge arbejdede og tjente nogenlunde lige meget, blev 12,5 procent af kvinderne mødre for første gang i løbet af et år. Forskerne definerer omtrent lige løn som en fordeling, hvor kvinden står for mellem 40 og 60 procent af parrets samlede lønindkomst.
Også blandt par, hvor kvinden tjente mere end 60 procent af lønindkomsten, var sandsynligheden for at få første barn relativt høj. Til sammenligning fik 10,3 procent af parrene første barn inden for et år, hvis manden stod for mere end 60 procent af lønindkomsten.
Kvindens økonomi har fået en anden betydning
Tidligere forskning har vist, at kvinder med høj beskæftigelse og indkomst historisk har været mindre tilbøjelige til at få børn. Det mønster ser ud til at have ændret sig.
"Historisk har kvinder, som arbejdede og tjente mest, været mindre tilbøjelige til at få børn. Da var det typisk par med en mere traditionel arbejdsdeling, hvor manden tjente mest, der hyppigst fik det første barn," siger Peter Fallesen, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.
Ifølge ham ses der nu et skift både i Danmark og flere andre europæiske lande, hvor kvinders beskæftigelse og indkomst i højere grad hænger sammen med familiedannelse frem for at stå i vejen for den. Det betyder ikke, at en lønforhøjelse automatisk sender parret ud for at købe barnevogn. Men kvindens egen økonomiske position ser ud til at spille en anden rolle end tidligere.
Kvinder tjener stadig sjældnere mest
Selv om par, hvor kvinden tjener mest, ikke har lavere sandsynlighed for at få første barn, er den økonomiske fordeling stadig forholdsvis sjælden. Kun omkring ti procent af de samboende par, hvor begge arbejdede, havde en kvinde, der stod for mere end 60 procent af den samlede lønindkomst.
I knap 24 procent af parrene tjente manden mere end 60 procent. Den største gruppe lå tættere på midten. Omkring 29 procent havde en lønfordeling mellem 40/60 og 60/40.
Et andet mønster, hvis kun den ene arbejder
Hvis kun én i parret havde lønarbejde, så forskerne et mere traditionelt billede. Var manden den eneste med lønindkomst, fik 11,4 procent af parrene første barn inden for et år. Var kvinden den eneste med lønarbejde, var tallet 10,8 procent. Forskellen er beskeden, men den peger i en anden retning end blandt par, hvor begge er i arbejde.
Lønnen er ikke nødvendigvis årsagen
Forskerne understreger, at studiet viser en sammenhæng. Det dokumenterer ikke, at kvindens løn i sig selv får et par til at vælge at få barn.
Der er taget højde for blandt andet kvindernes alder og uddannelse, begge parters oprindelsesland og husstandens samlede indkomst. Dermed sammenlignes par, som på flere centrale områder ligner hinanden, men hvor fordelingen af lønnen mellem de to er forskellig. Andre forhold kan stadig spille ind. Par med en mere ligelig økonomi kan eksempelvis også have andre forventninger til barsel, arbejdsdeling, karriere og familieliv.
Et nyt billede af økonomien før første barn
Forskningsresultaterne giver et interessant bidrag til debatten om faldende fødselstal. Det er tilsyneladende ikke kun størrelsen på familiens samlede indkomst, der hænger sammen med tidspunktet for første barn. Fordelingen mellem de to voksne ser også ud til at have betydning.
Forskerne har beregnet, at der hypotetisk ville være blevet født omkring 4.400 flere børn i Danmark fra 2010 til 2019, hvis alle par havde haft omtrent lige løn - hvis man samtidig antager, at lønfordelingen var den eneste forskel mellem parrene.
Det er naturligvis en teoretisk beregning, ikke en opskrift på flere fødsler. Men studiet peger på et markant skift: Kvindens egen indkomst ser ikke længere ud til at være den barriere for familiedannelse, den tidligere kunne være. Tværtimod hænger en mere lige økonomisk position i parret sammen med, at første barn oftere kommer inden for det følgende år.
Kilde:
ROCKWOOL Fonden via Ritzau. Forskningsprojektet His and/or hers? A cross-national perspective on the gendered nature of couples' employment preconditions for parenthood. Studiet omfatter Danmark, Finland, Norge, Belgien og Storbritannien.
