B12-vitamin - Det lille vitamin med stor betydning for blod, nerver og energi 

Hvad er B12-vitamin?

B12-vitamin er et vandopløseligt vitamin, som også kaldes cobalamin. Det findes i flere former, og cyanocobalamin er en fremstillet form, som ofte bruges i kosttilskud og berigede fødevarer. Derfor er det ikke helt præcist at bruge cyanocobalamin og B12-vitamin som nøjagtig samme betegnelse. Cyanocobalamin er én form af B12 - ikke hele historien.

B12 adskiller sig fra mange andre vitaminer ved, at kroppen kan lagre en del af det. Det er praktisk, men også lidt lumsk. For selv om lageret giver en vis beskyttelse, kan det samtidig betyde, at mangel først opdages sent.

Hvad bruger kroppen B12-vitamin til?

B12 er nødvendigt for nogle af kroppens mest grundlæggende processer. Det indgår blandt andet i dannelsen af røde blodlegemer, i celledeling og i vedligeholdelsen af nervesystemet.

Vitaminet har især betydning for:

• dannelsen af røde blodlegemer
• normal funktion af hjernen og nervesystemet
• dannelsen af arvemateriale
• kroppens celledeling
• omsætningen af visse fedtsyrer og aminosyrer

B12 arbejder tæt sammen med folat. Mangler kroppen B12, kan dannelsen af røde blodlegemer blive forstyrret, og der kan opstå blodmangel. Men blodet er kun den ene del af fortællingen. Den anden handler om nerverne. B12 er vigtigt for den beskyttende hinde omkring nerverne, og derfor kan mangel give prikken, følelsesløshed, gangbesvær og andre neurologiske symptomer.

Det er også derfor, B12-mangel bør tages alvorligt. Træthed er irriterende. Nerveskader er noget andet.

Hvor findes B12 i maden?

B12 findes naturligt næsten kun i animalske fødevarer. Gode kilder er blandt andet:

• lever og anden indmad
• fisk og skaldyr
• oksekød og svinekød
• fjerkræ
• æg
• mælk
• yoghurt
• ost

Lever indeholder meget B12, men gravide frarådes at spise lever på grund af det høje indhold af A-vitamin. Plantefødevarer indeholder som udgangspunkt ikke B12 i en form og mængde, man kan regne med. Det er en vigtig pointe, for B12 er et af de steder, hvor en vegansk kost kræver planlægning og tilskud. Nogle plantedrikke, morgenmadsprodukter og andre fødevarer er beriget med B12. Her er varedeklarationen afgørende. Man kan ikke smage sig frem til et vitamin.

Hvor meget B12 har man brug for?

Behovet afhænger blandt andet af alder, kost og livssituation. EFSA angiver et passende dagligt indtag på 4 mikrogram B12 for voksne. Under graviditet og amning er behovet lidt højere, fordi vitaminet også skal dække barnets udvikling og overføres gennem modermælken.

For de fleste, der spiser fisk, kød, æg og mejeriprodukter, er det ikke svært at få nok. For veganere og personer, der kun får meget små mængder animalske fødevarer, er situationen en anden. Her er B12-tilskud ikke pynt på kosten, men en nødvendig del af den.

Hvorfor kan kroppen mangle B12, selv om kosten er fin?

B12-mangel handler ikke altid om, hvad man spiser. Nogle gange handler det om, hvad kroppen kan optage.

Optagelsen af B12 er mere besværlig end for mange andre vitaminer. Først skal mavesyren frigøre B12 fra maden. Derefter skal vitaminet binde sig til et protein, der kaldes 'intrinsic factor'. Først derefter kan det optages længere nede i tyndtarmen. Det er et genialt system, når det virker. Når det ikke virker, kan man spise B12-holdig mad uden at få nok ud af den.

Nedsat optagelse kan blandt andet skyldes:

• perniciøs anæmi, hvor kroppen ikke danner tilstrækkeligt intrinsic factor - en autoimmun sygdom og den hyppigste årsag til livslang B12-vitaminmangel.
• sygdom eller operation i mavesæk eller tarm
• cøliaki eller Crohns sygdom. Læs mere om cøliaki i artiklen Derfor er udredning af din fødevareallergi vigtig
• høj alder og lavere produktion af mavesyre
• langvarig brug af visse typer syrehæmmende medicin
• behandling med diabetesmidlet metformin

Efter visse operationer for svær overvægt kan der også opstå behov for fast eller livslangt tilskud. Nyere forskning har især rettet opmærksomheden mod personer, der bruger metformin mod type 2-diabetes eller syrehæmmende medicin gennem længere tid. Begge dele kan påvirke B12-status, og risikoen kan være større, når præparaterne bruges samtidig. Det betyder ikke, at medicinen skal stoppes, men at lægen i nogle tilfælde kan vælge at kontrollere B12-niveauet - især ved træthed, blodmangel eller symptomer fra nervesystemet.

Hvem har størst risiko for B12-mangel?

Nogle grupper bør være særligt opmærksomme på B12. Det gælder blandt andet:

• veganere
• vegetarer med meget lavt indtag af æg og mejeriprodukter
• ældre
• personer med sygdomme i mavesæk eller tarm
• personer, der har fået fjernet dele af mavesækken eller tarmen
• personer med perniziøs anæmi
• personer i længerevarende behandling med metformin eller syrehæmmende medicin
• spædbørn, der ammes af en mor med B12-mangel

Hos ældre kan B12-mangel være særlig vanskelig at opdage, fordi symptomer som træthed, svækket balance og koncentrationsbesvær let bliver tolket som almindelige aldersforandringer. Det er ikke altid forkert - men det er heller ikke altid rigtigt.

Symptomer på B12-mangel

B12-mangel kan være snigende. I begyndelsen kan symptomerne være diffuse og lette at bortforklare. Mulige symptomer er:

• træthed og svaghed
• bleghed
• åndenød og hjertebanken
• svimmelhed
• øm, rød eller glat tunge
• nedsat appetit
• prikken eller følelsesløshed i hænder og fødder
• problemer med balance og gang
• muskelsvaghed
• hukommelses- og koncentrationsproblemer
• nedtrykthed eller irritabilitet

Nogle får blodmangel, men symptomer fra nervesystemet kan også opstå uden tydelige forandringer i blodprocenten. Det er en af grundene til, at B12-mangel ikke bør vurderes på ét symptom alene. Overfølsomhed i munden over for varme og kulde og uspecifikke hudproblemer regnes ikke blandt de mest typiske tegn på B12-mangel.

Kan B12-mangel give varige skader?

Ja. Hvis en alvorlig mangel fortsætter længe, kan nerverne tage skade. Behandling kan ofte standse udviklingen og mindske symptomerne. Men hvis nervesystemet har været påvirket gennem længere tid, er det ikke sikkert, at alle symptomer forsvinder.

Mistanke om B12-mangel bør derfor undersøges hos lægen. Det handler ikke kun om at få et tal på en blodprøve, men også om at finde årsagen. Er det kosten, optagelsen, medicin, alder eller en sygdom i mave-tarm-systemet? Det spørgsmål er vigtigt, for behandlingen afhænger af svaret.

B12-vitamin og uro i benene

B12-mangel kan påvirke nervesystemet og give prikken, føleforstyrrelser og urofornemmelser i benene. Symptomerne kan i nogle tilfælde ligne eller forværre gener, der minder om restless legs syndrome, også kaldet RLS. RLS viser sig typisk som en stærk trang til at bevæge benene, ofte sammen med uro, prikken eller andre ubehagelige fornemmelser. Symptomerne opstår især i hvile og er ofte værst om aftenen og natten. Har man vedvarende uro i benene, kan det derfor være relevant at få undersøgt blandt andet B12, folat og jernstatus hos lægen.

Forskningen i vitaminer og restless legs er stadig ujævn. Nyere gennemgange finder ikke en klar, generel sammenhæng mellem B12-mangel og RLS. Derfor bør B12 først og fremmest nævnes i relation til nervesymptomer og egentlig mangel - ikke som en bred forebyggelse af uro i benene. B12-tilskud giver altså først mening, hvis der faktisk er mangel eller øget risiko for mangel. Ved RLS er jernstatus ofte et af de første forhold, lægen vil se nærmere på.  Læs mere om RLS i artiklen Uro i benene ødelægger nattesøvnen. 

B12-vitamin og menstruationssmerter

B12-vitamin bliver også undersøgt i relation til smerter og menstruationsgener, men dokumentationen er stadig begrænset. Der er ikke grundlag for at anbefale B12 som en generel behandling mod menstruationssmerter. Til gengæld kan det være relevant at få undersøgt blodprocent, jernstatus, folat og B12, hvis kraftige menstruationer følges af udtalt træthed, svimmelhed eller vedvarende udmattelse. B12-tilskud kan hjælpe, hvis symptomerne skyldes mangel. Hvis man allerede får nok B12, giver ekstra tilskud ikke nødvendigvis mere energi. Kroppen er ikke en kaffemaskine, man bare kan hælde flere vitaminer på.

Hvordan behandles B12-mangel?

Behandlingen afhænger af årsagen og graden af mangel. Nogle kan behandles med B12-tabletter i tilstrækkelig høj dosis. Andre har behov for indsprøjtninger, især hvis optagelsen fra tarmen er stærkt nedsat, eller hvis der er tydelige symptomer fra nervesystemet. Ved perniziøs anæmi eller permanent nedsat optagelse kan behandlingen være livslang.

Det er ikke en god idé at behandle en mulig B12-mangel blindt gennem længere tid uden at kende årsagen. Man risikerer at overse en sygdom i mavesæk eller tarm, som kræver en anden form for opmærksomhed.

Kan man få for meget B12?

Der er ikke fastsat en øvre sikker grænse for B12-vitamin, fordi vitaminet generelt har lav giftighed, og kroppen kun optager en del af meget store doser. Det betyder dog ikke, at høje doser altid er nødvendige. Et kosttilskud bør passe til behovet, ikke til idéen om, at mere automatisk er bedre. Meget høje B12-tal i en blodprøve kan også skyldes andet end kosttilskud og bør i visse tilfælde vurderes nærmere.

B12-vitamin under graviditeten

B12 har betydning for barnets udvikling af hjerne og nervesystem og for dannelsen af blodlegemer. Gravide, der spiser en almindelig varieret kost med animalske fødevarer, har normalt ikke behov for et særskilt B12-tilskud. Gravide, som spiser vegansk eller kun får meget lidt mælk og æg, anbefales derimod tilskud af B12 under graviditeten og i hele ammeperioden.

Nyere danske gennemgange af vegetarisk og vegansk kost under graviditet og amning peger på, at B12 bør vurderes tidligt, når den gravide spiser helt eller næsten plantebaseret. Det handler ikke om, at vegansk kost i sig selv er uforenelig med graviditet, men om at B12 ikke kan overlades til tilfældigheder. Tilskud og eventuel blodprøvekontrol bør planlægges i samråd med læge eller jordemoder. Et lavt B12-niveau hos moderen kan få betydning for både mor og barn. Det kan blandt andet øge risikoen for blodmangel hos moderen og mangel hos barnet.

Gravide med tarmsygdom, tidligere operation i mavesæk eller tarm eller behandling med medicin, som kan påvirke B12, bør tale med lægen om behovet for blodprøver og tilskud.

Spædbørn og B12-vitamin

Raske spædbørn får normalt B12 gennem modermælk eller modermælkserstatning. Indholdet i modermælken afhænger dog af moderens B12-status. Hvis moderen mangler B12, kan barnet også udvikle mangel.

Spædbørn er særligt sårbare, fordi nervesystemet udvikler sig hurtigt. Tegn på mangel kan blandt andet være:

• dårlig trivsel
• nedsat appetit
• slaphed
• forsinket udvikling
• blodmangel

Børn, der ernæres vegansk eller vegetarisk med meget lidt mælk og æg, skal følge de særlige danske anbefalinger om B12-tilskud. Forældre bør ikke selv fastlægge dosis til et spædbarn. Tilskud skal gives efter de officielle anbefalinger og i samråd med sundhedsplejerske eller læge.

Kilder: National Institutes of Health, Office of Dietary Supplements; European Food Safety Authority, EFSA; Sundhed.dk; Fødevarestyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Artiklen inddrager desuden nyere forskningsgennemgange om B12-status ved langvarig brug af metformin og syrehæmmende medicin.