Topmenu

Kategorier: Forår  -  Urter

Basilikum er en yderst alsidig krydderurt, og findes faktisk i flere smagsvarianter, der kan berige dine retter med et pift af fx citron, lakrids eller kanel.

Basilikum - Dyrkning & sorter 

Vidste du, at der findes sorter af basilikum, hvor smagen har et pift af lakrids, kanel eller citron?

Klassisk italiensk krydderurt fra Indien

Mere end nogen anden krydderurt forbindes den fine krydrede smag og aromatiske duft af basilikum med skønne middelhavsretter; pasta, salater, pizza, friskbagt focaccia med pesto og små delikate tapas. Den smukke grønne basilikum stammer imidlertid oprindeligt fra Indien, hvor den både er populær i det krydrede indiske køkken, men også tillægges naturmedicinske egenskaber og blandt andet anvendes til lindring af fordøjelsesgener.

Dyrkning af basilikum

  • Basilikumfrø forspires inden døre fra marts til maj i små potter. Frøene skal plantes et par centimeter under såjorden. Frøene og siden de små spirer og kimblade, skal have det lunt, og har det godt under husholdningsfilm i en solrig vindueskarm.
     
  • Når din basilikum har sat sine første blivende blade, skal den plantes om, så den kan vokse til i en mere næringsrig og porøs jord.
     
  • Basilikum er kuldefølsom, så vent med at sætte dem ud til temperaturen er over 15 grader.
     
  • Basilikum skal vandes lidt og ofte, og må hverken overvandes eller tørre ud.
     
  • Basilikum vokser hurtigt og flittigt og kan høstes og nydes sommeren igennem. Regelmæssig høst giver faktisk en kraftigere plante.


Basilikum med et pift af citron, lakrids og kanel

Ligesom mange andre populære krydderurter har basilikum gennem tiden gennemgået flittig forædling. I dag findes der således hundredvis af forskellige sorter basilikum, hvoraf nogle har smag af blandt andet citron, lakrids og kanel.

  • Med citronbasilikum har den krydrede basilikumsmag fået et pift af frisk citron, hvilket gør sorten særlig velegnet til retter med blandt andet fisk- og skaldyr. De friske, duftende blade er også helt fantastiske i sommerens lemonade og te.
  • Kanelbasilikum er en særlig skøn sort, og ikke mindst en virkelig køn prydplante. Kanelbasilikum vokser tæt, har smukke mørkegrønne blade og violette blomster, som begge er spiselige. Sorten har en mere krydret smag end øvrige sorter, og er særlig godt i urteteer og indiskinspirerede retter.
  • Lakridsbasilikum er en særlig orientalsk basilikumvariant. Sorten har smukke, lakridsduftende, lysegrønne blade, der kan give gryderetter og salater, såvel som isdesserter, et spændende strejf af lakrids.
Forår
Sunde muffins - Saftige, sødmefulde og lige til at tage med på farten 

Disse muffins er et hit i madkurven, på skovturen eller som hurtig snack i en travl hverdag. De er fyldt med frugt, gulerødder og nødder - og ikke mindst en hjemmelavet bærmos, der gør dem ekstra bløde og velsmagende uden at kræve meget sukker eller fedtstof.

Dejen røres hurtigt sammen, og…

Læs mere
Forår
Hyldeblomstpandekager - Smagen af sommer 

Har du en flaske hjemmelavet hyldeblomstsaft stående, er pandekager et oplagt sted at lade den gøre lidt nytte. Den koncentrerede saft giver dejen en mild, blomstret smag og et strejf af citrus, uden at pandekagerne mister deres klassiske, gyldne charme.

Læs mere
Forår
Danske frilandsjordbær - Smagen af kort dansk sommer 

Danske frilandsjordbær har kort sæson, stor duft og masser af smag. Her får du fakta om sæson, opbevaring, skylning, frysning og brug af jordbær - fra den klassiske skål med fløde til kager, salater, smoothies og marmelade.

Læs mere
Forår
Rabarber opskrifter - Kompot, tærte, saft og smoothies 

Rabarber er en af forårets første store råvarer og markerer overgangen til den tidlige sommer. De sprøde, syrlige stilke har en særlig plads i det danske køkken, hvor de bruges i alt fra rabarberkompot, rabarbersaft og rabarbercrumble til tærter, kager, marmelade, smoothies og desserter.

Læs mere
Forår
DIY: Kreative gør-det-selv projekter med friske blomster 

Friske blomster kan bruges til langt mere end buketter. Her får du enkle og dekorative idéer til DIY-projekter med blomster - fra personlige kort og bordpynt til hårpynt, isterninger og små detaljer, der giver sommerens fester kulør.

Læs mere
Forår
Syrener - Sådan holder buketten længst 

Syrener hører til blandt forsommerens mest stemningsfulde blomster. Når de lilla, hvide eller rosafarvede klaser springer ud, er det næsten umuligt at gå forbi uden at stoppe op et øjeblik. Duften er intens, sæsonen er kort, og netop derfor føles en buket syrener som noget, man skal gribe, mens…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til E-Guiden Livsstils nyhedsbrev
Gaveidéer
^