Topmenu

Kategori: Sundhed

Sådan du bakker op om World Mental Health Day og afstigmatiseringen af psykisk sygdom 

I Danmark udfordres mere end 700.000 voksne hvert år af psykisk sygdom blandt andet angst og depression. Men også den unge generation af danskere er hårdt ramt, for i modsætning til livsstilssygdomme, som primært rammer voksne, så er antallet af børn og unge med psykiske udfordringer, stigende. I dag har mindst et barn i hver skoleklasse psykiske problemer i et omfang, der ifølge Psykiatrifonden, kan have langvarige konsekvenser - ikke kun for det enkelte barn, men også for deres familie og for samfundet som helhed.

Billedet er det samme verden over, og således en global udfordring, der de fleste steder ikke tilnærmelsesvist får den opmærksomhed, der er behov for.

Ifølge WHO ses der især, ligesom i Danmark, en bekymrende stigning i antallet af børn og unge med psykiske vanskeligheder, og det gør en øget opmærksomhed omkring psykisk sygdom endnu mere presserende. Med World Mental Health Day, den 10. oktober, sætter WHO fokus på mental sundhed som en menneskeret.

Verden over oplever mennesker med psykiske lidelser diskrimination og udelukkelse fra samfundet, og mange steder findes der kun i meget begrænset omfang adgang til behandling og støtte. Men psykisk sundhed og velvære er ikke en luksus, fastslår WHO. Det er en basal rettighed, der gælder for alle uanset alder, baggrund og geografisk placering.

Din opbakning er vigtig

Derfor er overskriften på dette års kampagne 'Mental Well-Being is a Universal Human Right', og med den er formålet, at øge opmærksomheden omkring psykisk sygdom og opfordre til initiativer og tiltag, der øger forståelsen for psykisk sygdom, forbedrer behandlingsmulighederne og rammerne omkring psykisk syge.

Alle opfordres til at engagere sig i World Mental Health Day, for jo flere, der forholder sig til egen og andres psykiske helbred, jo mere afstigmatiseres psykisk sygdom.

Ved at bakke op om World Mental Health Day 2023, kan du blive mere oplyst om din ret til mental velvære og lære, hvordan du kan bidrage til at beskytte denne ret for andre.

Sådan kan du være med til at øge opmærksomheden omkring temaet for dette års World Mental Health Day:

  1. Slå opslag om psykisk sygdom op på de sociale medier, og opfordre andre til at gøre det samme.
  2. Tag dig tid til at tjekke, hvordan familie og venner har det.
  3. Tag dig tid til at mærke efter og vurdere hvordan det står til med dit eget mentale helbred.
  4. Del din historie om dine egne psykiske udfordringer med en ven.
  5. Tilegn dig viden om psykiske problemer.
  6. Støt et initiativ omkring mental sundhed i dit lokalsamfund.

 

Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til E-Guiden Livsstils nyhedsbrev
Gaveidéer
^