Samtidig går mange danskere rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Diabetesforeningen anslår, at omkring 100.000 danskere har uopdaget type 2-diabetes, og omkring en halv million danskere skønnes at have forstadie til type 2-diabetes, også kaldet prædiabetes.
Det gør tidlig opsporing vigtig. Type 2-diabetes kan udvikle sig uden tydelige symptomer, og derfor kan sygdommen være til stede i kroppen i flere år, før den bliver opdaget. I dag har omkring en tredjedel allerede komplikationer, når diagnosen stilles, oplyser Diabetesforeningen.
Når tandlægen opdager mere end tænder
Tandlægen kan ikke stille diagnosen diabetes. Men tandlægen kan se tegn i munden, som kan give anledning til at anbefale en tur til lægen.
Det gælder især ved paradentose, som er betændelse i tandkød og væv omkring tænderne. Hvis tandkødet bløder, tandkødslommerne bliver dybere, eller tænderne begynder at løsne sig, bør det undersøges og behandles.
Hos mennesker med dårligt reguleret diabetes kan infektioner og betændelse i munden være sværere at få ro på. Diabetesforeningen oplyser, at personer med type 2-diabetes har omkring tre gange højere risiko for at udvikle problemer med tænderne end personer uden diabetes.
Sammenhængen går begge veje
Forbindelsen mellem diabetes og paradentose er ikke kun relevant, fordi diabetes kan påvirke munden. Paradentose kan også gøre det sværere at regulere blodsukkeret.
Når der er betændelse omkring tænderne, belastes kroppen. Det kan påvirke den måde, kroppen reagerer på insulin, og dermed gøre blodsukkeret sværere at holde stabilt. Derfor er tandbehandling og god mundhygiejne ikke kun et spørgsmål om tænder, men også en del af den samlede indsats for mennesker med diabetes.
Det betyder ikke, at paradentose alene giver diabetes. Men paradentose og type 2-diabetes kan forværre hinanden, og netop derfor bør tandkødsproblemer tages alvorligt.
Tidlig opsporing kan gøre en forskel
Nyere danske tal viser, at 384.600 danskere lever med diabetes, og at antallet er vokset med 42 procent på 10 år. I 2025 fik omkring 80 danskere hver dag besked om, at de har enten type 1- eller type 2-diabetes.
Diabetesforeningen peger samtidig på målrettet opsporing som en vigtig del af indsatsen. I projektet ‘Spotted’ fik 8.000 tilfældigt udvalgte borgere mellem 50 og 75 år tilbudt en hjemmetest, fordi de ikke havde fået målt deres langtidsblodsukker de seneste to år. Blandt dem, der sendte en prøve retur, havde 1,7 procent uopdaget type 2-diabetes, og godt 10 procent havde tegn på forhøjet risiko for at udvikle sygdommen.
Det understreger, hvorfor symptomer og tegn fra kroppen ikke bør ignoreres - heller ikke når de viser sig i munden.
Hvad skal man holde øje med?
Tal med tandlægen, hvis tandkødet ofte bløder, hvis du har dårlig ånde, løse tænder, ømt tandkød eller tandkød, der trækker sig tilbage.
Tal også med lægen, hvis du samtidig oplever øget tørst, hyppig vandladning, træthed, sløret syn, sår der heler langsomt, eller hvis du har flere risikofaktorer for type 2-diabetes, fx diabetes i familien, overvægt eller høj alder.
Det er ikke sikkert, at symptomerne skyldes diabetes. Men det er værd at få undersøgt.
Fakta om diabetes i Danmark
- 384.600 danskere lever med diabetes.
- Omkring 345.000 danskere lever med type 2-diabetes.
- Omkring 100.000 danskere skønnes at have type 2-diabetes uden at vide det.
- Omkring en halv million danskere skønnes at have prædiabetes.
- Antallet af personer med type 2-diabetes er mere end firdoblet siden 1996.
- Det anslås, at 467.000 personer vil have diabetes i Danmark i 2030, heraf mindst 420.000 med type 2-diabetes.
- Diabetes koster samfundet mindst 13,3 mia. kr. om året.
Kilder:
Diabetesforeningen, Diabetesforeningen via Ritzau, Steno Diabetes Center Copenhagen, Statens Institut for Folkesundhed og sundhed.dk.
