Topmenu

Kategori: Sundhed

"Det er afgørende, at man lærer sin hud og sine modermærker at kende, hvis man vil være i stand til at opdage forandringer. Derfor er det vigtigt, at huden tjekkes regelmæssigt. Husk også at tjekke de steder, der er svære at se, f.eks. hårbunden, nakken og under fødderne. Det kan være en god idé at få hjælp fra en ven eller partner, og ellers kommer man også langt med to spejle", siger Diljit Kaur Knudsen, der er hudlæge og bestyrelsesmedlem i Dansk Dermatologisk Selskab.

Kræftens Bekæmpelse: Tjek dine modermærker - 5 farlige forandringer 

Danmark har en af verdens højeste forekomster af modermærkekræft, og hver uge dør fem personer af sygdommen. Men modermærkekræft, der opdages i tide, kan helbredes. Med kampagnen ’Tjek Mærkerne’ sætter Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Dansk Dermatologisk Selskab fokus på, hvordan vi tjekker vores modermærker, og hvilke fem forandringer vi skal holde øje med.

Flere end 2.000 danskere bliver årligt ramt af modermærkekræft, og hvert år dør ca. 285 danskere af sygdommen. De høje tal giver Danmark en kedelig fjerdeplads på listen over lande med flest tilfælde. Men modermærkekræft kan helbredes, hvis det opdages i tide, og derfor er det vigtigt, at man regelmæssigt tjekker sin hud for mistænkelige modermærker og ved, hvad man skal være opmærksom på.

Hold øje med fem farlige forandringer

Hudlæger anbefaler, at man tjekker sine modermærker regelmæssigt, f.eks. hver tredje måned. Ved at tjekke sine modermærker og reagere på forandringer, kan man opdage kræften i et tidligt stadie.

"Det er afgørende, at man lærer sin hud og sine modermærker at kende, hvis man vil være i stand til at opdage forandringer. Derfor er det vigtigt, at huden tjekkes regelmæssigt. Husk også at tjekke de steder, der er svære at se, f.eks. hårbunden, nakken og under fødderne. Det kan være en god idé at få hjælp fra en ven eller partner, og ellers kommer man også langt med to spejle", siger Diljit Kaur Knudsen, der er hudlæge og bestyrelsesmedlem i Dansk Dermatologisk Selskab.

Fem farlige forandringer

Der er fem faresignaler, som du kan holde øje med. Har du et eller flere modermærker, der opfylder ét eller flere af faresignalerne, bør du være opmærksom. Ændringer i farve, form og størrelse af et nyt eller gammelt modermærke kræver nemlig altid en nøjere undersøgelse.

  1. Asymmetri:
    Et sygt modermærke vil ofte være asymmetrisk.

  2. Ujævn kant:
    Et modermærke med ujævne eller takkede kanter er mistænkeligt.

  3. Flere farver:
    Et modermærke, der har mere end én farve er mistænkeligt.

  4. Diameter:
    Hvis et modermærke er større end enden på en blyant, (6 mm i diameter), skal du være særligt opmærksom på ændringer.

  5. Udvikling:
    Hvis et modermærke pludseligt vokser og får nogle af de nævnte ændringer, er det ikke normalt.

Din hud husker alle de gange den har fået for meget sol

Uv-stråling fra den naturlige sol og solarier øger risikoen tilfælde af hud- og modermærkekræft, og jo mere uv-stråling, man udsættes for gennem hele livet, jo større er risikoen. Men det er svært at undgå at gå igennem livet uden at udsætte huden for uv-stråling.

Så uanset om man har været solbader i ungdommen eller har været god til at bruge solbeskyttelse, er det det vigtigt at tjekke ens modermærker regelmæssigt. For modermærkekræft der opdages i tide kan helbredes.

"Man kan ikke undgå at man udsætter sin hud for uv-stråling så derfor er det vigtigt at alle holder øje med deres hud og tjekker om der er enten nye eller gamle modermærker der er i forandring. For hvis vi tjekker vores modermærker, kan vi opdage kræften i tide. Det vigtigste er at holde øje med, om dine modermærker ændrer sig. Hvis de bliver større, eller ændrer form, farve eller kant, bør du få dem undersøgt nærmere hos lægen", siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

Sådan tjekker du dine modermærker

Det er let at glemme at tjekke sine modermærker i en travl hverdag. Hvis man tjekker sin hud for mistænkelige modermærker regelmæssigt, f.eks. hver tredje måned, er det lettere at opdage eventuelle forandringer, som man skal reagere på. Derfor er det en god ide at bestemme sig for nogle ”mærkedage” og skrive dem i kalenderen, så man bliver mindet om, at det nu er tid til et tjek.

  • Brug to spejle, et stort og et mindre, så du kan undersøge den del af huden, du ikke umiddelbart kan se.
  • Husk at tjekke hårbund, negle og fodsåler. Få gerne hjælp til at tjekke områderne.
  • Tag billeder af modermærker der er uregelmæssige. Læg gerne en lineal ved siden af, så du kan se størrelsen på mærket. Gem billedet, så du kan se, om modermærket ændrer sig.
Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til E-Guiden Livsstils nyhedsbrev
Gaveidéer
^