Topmenu

Kategorier: Sundhed  -  Kosttilskud

Effekt af rødkløver dokumenteret i dansk studie

Fermenteret rødkløver har vist sig at kunne mindske gener i overgangsalderen. Et dansk studie dokumenterer færre hedeture og forbedret knogletæthed. Det skyldes, at fermenteringen gør de aktive stoffer lettere for kroppen at optage. Resultaterne er blandt de mest solide i nyere forskning om naturmidler.

Fermenteret rødkløver lindrer hedeture og beskytter knoglerne 

Overgangsalderen kan bringe både fysiske og mentale forandringer med sig – og for mange kvinder er det især hedeture, dårlig søvn og bekymringer om knoglesundhed, der fylder. Men dansk forskning viser, at fermenteret rødkløver kan lindre symptomerne markant – helt uden brug af hormoner.

Dansk studie med opsigtsvækkende resultater

Et forskerhold ved Aarhus Universitet har undersøgt effekten af fermenteret rødkløver på kvinder i overgangsalderen. Kvinderne i forsøget havde i gennemsnit fem hedeture om dagen – og efter 12 uger med daglig indtagelse af 150 ml fermenteret rødkløver var både hyppighed og styrke af hedeturene markant reduceret.

"Vi har været målløse over vores data. Der er en meget større effekt, end vi har turdet håbe på," siter Max Norman Tandrup Lambert, som har stået for forsøget i forbindelse med sin erhvervs-ph.d.

Samtidig viser scanninger, at knogletabet i ryggen blev bremset – og i nogle tilfælde helt forhindret. Det er bemærkelsesværdigt, fordi hver tredje kvinde over 50 oplever knogleskørhed i større eller mindre grad.

Hvorfor netop fermenteret rødkløver?

Det er ikke hvilken som helst rødkløver, der virker. Ifølge forskerne gør fermenteringen hele forskellen.

"Fermenteringen – en form for mælkesyregæring – gør de aktive plantestoffer lettere for kroppen at optage. Det handler om at frigøre dem fra de sukkermolekyler, de naturligt er bundet til," forklarer Max Norman Tandrup Lambert.

Uden fermentering ryger størstedelen af rødkløverens virksomme stoffer direkte gennem fordøjelsessystemet. Det er derfor, at almindelige rødkløvertabletter sjældent har en mærkbar effekt.

Hvordan virker fermenteret rødkløver i overgangsalderen?

  • Fermenteret rødkløver indeholder plantestoffer, der minder om kroppens egne hormoner
  • Forskning viser, at fermenteringen gør de aktive stoffer lettere for kroppen at optage
  • Effekten er dokumenteret: færre hedeture og forbedret knogletæthed
  • Studier peger på, at rødkløveren virker uden de risici, der ses ved traditionel hormonbehandling
  • Produktet, der blev brugt i studiet, er udviklet af danske Herrens Mark

Et eksempel på anvendt forskning

Produktet, der blev anvendt i studiet, er udviklet af økolog og producent Michael Mohr Jensen fra Fyn. Allerede i 2010 kontaktede han forskerne på Aarhus Universitet med sin idé om, at fermenteret rødkløver kunne være et sundt alternativ til hormonbehandling. Med deres hjælp blev opskriften finjusteret – og resultatet blev ikke bare et virkningsfuldt kosttilskud, men også et videnskabeligt gennembrud.

"Det er anvendt forskning. Det kan bruges i praksis, og det er netop den type forskning, vi har brug for mere af," siger lektor Per Bendix Jeppesen fra Aarhus Universitet.

Det er usædvanligt, at en videnskabelig undersøgelse på denne måde blåstempler et specifikt naturmiddel – men ifølge forskerne skyldes det, at netop denne type fermenteret rødkløver er noget helt særligt.

Et mildt og sikkert alternativ

Fermenteret rødkløver er ikke en hormonbehandling. Det er et naturligt kosttilskud med plantebaserede stoffer, der ligner kroppens egne østrogener – men virker langt mildere og mere selektivt.

Undersøgelser har vist, at isoflavoner fra fermenteret rødkløver ikke øger risikoen for bryst- eller livmoderkræft. Tværtimod tyder data på, at de kan være sikre til langtidsbrug, også hos kvinder, som ikke ønsker syntetisk hormonbehandling.

 


 

Kilder: 

Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til E-Guiden Livsstils nyhedsbrev
Gaveidéer
^