- Blodtryk måles med to tal: Systolisk (øverste tal) og diastolisk (nederste tal)
- Systolisk tryk viser trykket, når hjertet pumper blod ud i kroppen
- Diastolisk tryk viser trykket, når hjertet hviler mellem slagene
- Et normalt blodtryk ligger omkring 120/80 mmHg
- Forhøjet blodtryk defineres ofte som 140/90 mmHg eller derover
Når blodet presses gennem snævre blodkar
Blodtrykket er det tryk, som blodet udøver mod blodkarrenes vægge. Når blodkar er sunde og elastiske, kan de udvide sig og tilpasse sig trykket. Men med alderen og ved usund livsstil kan der dannes fedt- og kalkbelægninger (åreforkalkning) på indersiden af karvæggen.
Det betyder, at der bliver mindre plads for blodet at løbe igennem. For at sikre, at blodet stadig når ud i hele kroppen, øger hjertet trykket - lidt som når man sætter en finger på vandslangen, så strålen skyder hårdere ud.
Den skjulte belastning på hjertet
Når blodtrykket er forhøjet i længere tid, belastes hjertet og blodkarrene konstant. Karvæggen bliver gradvist mere stiv og skrøbelig, og risikoen for små rifter og skader øges. Det skaber grobund for endnu flere aflejringer, og dermed bliver blodkarrene yderligere snævre.
Konsekvenserne af forhøjet blodtryk
- Åreforsnævring: Fedt- og kalkaflejringer gør blodkarrene smalle og mindre fleksible.
- Blodpropper: Hvis en aflejring løsner sig, kan den blokere blodstrømmen helt - og føre til en blodprop i hjertet eller hjernen.
- Hjertesvigt: Hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe mod modstanden, og over tid bliver hjertemusklen svækket.
- Nyreskader: Højt tryk kan skade de fine blodkar i nyrerne, så de mister evnen til at filtrere affaldsstoffer effektivt.
Derfor er forebyggelse vigtig
Det positive er, at forhøjet blodtryk kan forebygges og ofte forbedres gennem livsstilen: Sund kost, regelmæssig motion, mindre salt og begrænset alkohol. Vær også opmærksom på, at stress også påvirker blodtrykket. Sørg for, at du regelmæssigt får målt dit blodtryk jævnligt, så du opdager problemet i tide.
Hvor mange har forhøjet blodtryk?
Cirka 1,2 millioner danskere lever med forhøjet blodtryk, og omkring halvdelen ved ikke, at de har sygdommen.
Forhøjet blodtryk er en af de største risikofaktorer for blodprop i hjertet og hjernen, og forekomsten stiger markant efter 40-årsalderen.
Kilde: Hjerteforeningen, Sundhed.dk
Hvornår bør du få målt blodtrykket?
Efter 40-årsalderen anbefales det at få målt blodtrykket mindst hvert andet år.
Har du diabetes, nyresygdom, hjertekarsygdom i familien, overvægt eller ryger du, bør blodtrykket kontrolleres hyppigere.
Oplever du symptomer som vedvarende hovedpine, svimmelhed eller åndenød, bør du altid kontakte din læge for en måling.
Kilde: Hjerteforeningen, Sundhed.dk
