Topmenu

Kategorier: Sundhed  -  Børn

Forælder trøster barn – helbredsangst og lægebesøg

For mange forældre er det en hjerteskærende situation at skulle udsætte deres barn for noget, der føles ubehageligt. Man vil beskytte – men må samtidig holde fast. Med ro, forberedelse og nærvær kan oplevelsen gøres mindre skræmmende og mere tryg for barnet.

Børnepsykolog Charlotte Diamant: Forældres helbredsangst påvirker barnet 

Danskerne søger i stigende grad efter helbredsmæssig information på internettet til private formål. Mens det i år gælder for næsten hver tredje dansker, gjaldt det for fem procent færre for 8 år siden, og for ti år siden var det kun lidt mere end hver femte, der søgte efter helbredsmæssig information online. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Råd til at mindske børns lægeangst
  • Fortæl barnet roligt, hvad der skal ske - uden at bruge skræmmende ord
  • Undgå at spørge, om barnet er nervøst, da det kan forstærke utryghed
  • Leg læge derhjemme med bamser eller dukker
  • Brug bøger eller billeder til at vise, hvordan klinikken ser ud
  • Tilpas forklaringerne til barnets alder og forståelsesniveau
  • Bevar selv roen - børn spejler forældres reaktioner

Børnepsykolog Charlotte Diamant peger på, at forældres egen uro nemt kan smitte af på barnet, hvis man ikke er opmærksom på sin egen reaktion forud for et lægebesøg.

"Det er i forhold til tidligere vigtigt for mange forældre, at deres barn ikke oplever for mange bekymringer. Det i sig selv kan påvirke forældreskabet og kan være medårsag til, at mange børn er bange for at komme til lægen i dag," siger Charlotte Diamant og tilføjer:

"Det er godt at forberede barnet på lægebesøget, samtidig med at man selv bevarer sin egen ro omkring barnet og for eksempel undgår at spørge ind til, om barnet er nervøst. Man skal blot fortælle, hvad der kommer til at ske, så man undgår at fremprovokere ængstelighed hos barnet."

Når forældres søgninger smitter barnet

At flere forældre søger sundhedsinformation online kan i sig selv være med til at øge bekymringen op til et lægebesøg. Når man møder mange forskellige forklaringer, symptomer og worst case-scenarier på nettet, kan det være svært at bevare roen - og den uro kan børn hurtigt opfange. Hvis forældre virker usikre eller nervøse, kan barnet få en oplevelse af, at noget farligt er på vej til at ske. Derfor er det vigtigt at sortere i informationerne og bruge nettet som supplement – ikke som erstatning for dialogen med lægen.

Hvad kan man konkret sige til barnet?

Når barnet skal til læge, er det en god idé at forklare besøget enkelt og neutralt. I stedet for at sige: "Det gør ikke ondt" kan man sige: "Lægen vil kigge i dine ører og mærke på din mave." På den måde undgår man at plante en forventning om smerte. Det er også bedre at fortælle, hvad der skal ske, end at spørge, om barnet er nervøst, da spørgsmålet i sig selv kan skabe utryghed. En rolig gennemgang af forløbet giver barnet fornemmelsen af kontrol og forudsigelighed.

Forældres ordvalg betyder mere, end man tror

Måden man taler om lægebesøget på, kan have stor betydning for barnets oplevelse. Overforklaringer og dramatiske formuleringer kan gøre situationen større og mere skræmmende, end den behøver at være. Ord som 'sprøjte', 'gør ondt' og 'du skal være tapper' kan forstærke barnets opmærksomhed på det ubehagelige. Et roligt og neutralt sprog signalerer, at besøget er en naturlig del af hverdagen og ikke noget, man behøver frygte.

Forbered barnet på lægebesøg

Ifølge Charlotte Diamant kan forældre forberede deres børn på et lægebesøg ved hjælp af konkrete redskaber som bøger og legetøj, der kan visualisere lægerummet, udstyret og selve undersøgelsen. Når barnet på forhånd har set eller leget situationen igennem, bliver oplevelsen mere genkendelig og mindre uforudsigelig.

Leg kan mindske børns lægeangst

Leg er et af de mest effektive midler til at mindske børns angst for lægebesøg, fortæller børnepsykolog Charlotte Diamant, som udtaler sig ud fra generel erfaring.

"Børns angst for et lægebesøg kommer ofte af uvisheden om, hvad der skal ske hos lægen. Det giver børn en tryghed at få visualiseret klinikrummet forud for besøget, og leg er den bedste måde for børn at forstå og huske nye indtryk på - for eksempel kan man lege læge og patient eller anvende fysisk legetøj som figurer" siger Charlotte Diamant og tilføjer:

"Tag højde for barnets alder. Små børn har brug for leg og visuelle billeder for at forstå, hvad der skal ske hos lægen. Større børn kan man tale mere nuanceret med."

Hvornår bør man tage barnets angst alvorligt?

Hvis et barn reagerer meget kraftigt på lægebesøg - for eksempel ved at græde voldsomt, nægte at gå ind i klinikken eller få søvnproblemer op til besøget - kan det være tegn på, at angsten fylder mere end normalt. I sådanne tilfælde kan det være en god idé at tale med lægen eller sundhedsplejersken om, hvordan man bedst støtter barnet. Tidlig hjælp kan forebygge, at frygten sætter sig fast og bliver værre med tiden.

Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til E-Guiden Livsstils nyhedsbrev
Gaveidéer
^