Jeg har aldrig været ham utro. Han har selv oplevet svigt i barndommen og vil ikke tale med en psykolog, selvom jeg har foreslået det. Jeg bliver såret af hans mistillid. Samtidig overskrider han mine grænser fysisk og kalder mig 'sart', når jeg siger fra.
Jeg tvivler: Overreagerer jeg? Skyldes min reaktion mit tidligere ægteskab, hvor min eks blev voldelig? Opvejer de gode dage de dårlige? Og hvordan håndterer jeg min dårlige samvittighed, hvis jeg vælger at gå?
Kærlig hilsen
Vic
Kære Vic
Jalousi i sig selv er ikke usædvanligt. De fleste mennesker kender følelsen af usikkerhed eller frygten for at miste. Problemet opstår, når jalousien udvikler sig til kontrol, mistillid og gentagne beskyldninger - og når den begynder at nedbryde den anden part.
I dit tilfælde beskriver du et forhold med to sider: Varme, kærlighed og fælles oplevelser - men også perioder med mistro, vrede og tavshed som straf. Det er netop denne vekslen mellem det gode og det belastende, der kan gøre situationen svær at gennemskue.
- Er ikke fri for jalousi
- Er fri for systematisk mistillid
- Er fri for frygt
- Er fri for at blive gjort forkert for at sige nej
Du fortjener et forhold, hvor kærligheden føles tryg - ikke anklagende.
Det vigtigste spørgsmål er måske ikke:
Overreagerer jeg?
Men:Trives jeg?
Hvad handler hans jalousi om?
Når en partner reagerer voldsomt på sms´er, manglende opkald eller små forsinkelser, handler det sjældent om den konkrete situation. Det handler om frygt.
Din kæreste har oplevet svigt i barndommen. For nogle mennesker sætter tidlige svigt sig som en indre alarm:
- "Jeg bliver forladt."
- "Jeg er ikke vigtig nok."
- "Der er sikkert en anden."
Når alarmen aktiveres, føles frygten ægte og akut - også selvom den ikke har rod i virkeligheden.
Men her er det vigtige: En forklaring er ikke det samme som en undskyldning.
Det er forståeligt, at han reagerer ud fra gamle sår. Det er ikke rimeligt, at du skal betale prisen.
Når mistro bliver psykisk belastende
Gentagne beskyldninger slider. Tavshed som straf slider. At blive mødt med "du må have gang i noget" slider.
Over tid kan det:
- undergrave din selvtillid
- få dig til at tvivle på dig selv
- skabe en konstant indre uro
Særligt når du tidligere har været i et forhold med vold, er det vigtigt at være opmærksom på dine egne grænser. Kroppen husker. Når du reagerer stærkt, er det ikke nødvendigvis, fordi du er 'sart' - det kan være et sundt alarmsystem.
De dominerende berøringer - en vigtig detalje
Du nævner også noget, som ikke må overses: At han indimellem overskrider dine fysiske grænser og kalder dig sart, når du siger fra.
Det er et rødt flag.
I et sundt forhold:
- stopper man, når partneren siger stop
- respekterer man et nej
- tager man den andens ubehag alvorligt
At gøre grin med dine grænser er ikke kærlighed. Det er mangel på respekt.
Hvad kan du gøre?
Hvis du ønsker at give forholdet en reel chance, kræver det tydelighed og struktur.
- Sæt rolige, klare grænser
Ikke i vrede. Ikke i forsvar. Men roligt.
Du kan sige: "Jeg forstår, at du bliver utryg. Men jeg vil ikke acceptere at blive beskyldt for noget, jeg ikke har gjort."
Gentag det. Konsekvent. - Afvis at gå ind i bevisførelse
Forklar én gang. Derefter stopper du diskussionen. Hvis du igen og igen forsøger at bevise din uskyld, fastholdes dynamikken. - Stil et krav om udvikling
Du kan ikke være hans terapeut. Hvis han nægter hjælp, kan du spørge: "Hvad vil du selv gøre for at arbejde med din jalousi?"
Forandring kræver vilje. Ikke kun forståelse. - Beskyt din selvrespekt
Spørg dig selv: Føler jeg mig tryg i dette forhold? Bliver jeg mindre af at være her? Eller vokser jeg?
Hvis de gode dage kun føles gode, fordi de dårlige er så belastende, er balancen skæv.
Er du for sart?
Nej. At reagere på mistro og grænseoverskridelser er ikke overfølsomhed. Det er sund selvbeskyttelse.
Du er ikke ansvarlig for at helbrede hans barndom. Du er ansvarlig for at passe på dig selv.
Hvad med den dårlige samvittighed?
Når man er vokset op med, at hensynet til andre kommer først, kan det føles forkert at sige stop.
Men der er forskel på: At tage hensyn og at tilsidesætte sig selv
- Du må gerne vælge et liv uden konstant mistillid.
- Du må gerne vælge ro.
- Du må gerne vælge respekt.
Og hvis han ikke vil arbejde med sine mønstre, er det ikke dig, der svigter – så er det ham, der vælger ikke at udvikle sig.
Den optimistiske tilgang til problematikken
Der er faktisk håb - men kun hvis:
- Han erkender sit mønster
- Han tager ansvar for sin jalousi
- Han respekterer dine grænser
- I eventuelt søger parterapi
Mennesker kan forandre sig. Men kun når de selv vil.
Med venlig hilsen
Peter Kongshaug
Peter Kongshaug har drevet egen praksis i mere end 30 år og arbejder med par og relationer med særligt fokus på, hvordan man bevarer lysten og styrker sammenhængskraften i forholdet.
Han deler løbende sin viden og erfaring gennem blogs og podcasts, som udsendes via hans adresseliste og på LinkedIn, hvor han sætter ord på de udfordringer, mange par møder - og på de mekanismer, der kan skabe større nærhed og forståelse.
Peter Kongshaug er uddannet psykoterapeut (IP) og senere videreuddannet som parterapeut inden for EFT og EFCT. Han er desuden familieterapeut uddannet hos Kempler samt erhvervscoach med speciale i forhandling. Hertil kommer en akademisk baggrund som cand.mag. i film og dansk.
Han har i mange år undervist, trænet og superviseret på flere psykoterapeutiske uddannelsesinstitutioner og har solid erfaring med både klinisk arbejde og formidling.
Tilmeld dig Peter Kongshaugs nyhedsbrev og læs mere på Parforhold.net
Konsultation:
Jorcks Passage 2C, 1161 København K
For tidsbestilling: 26746455
