Det, vi ikke ser i statistikkerne
Når man taler om selvmord, er det let at gribe fat i tal og grafer. Men noget af det vigtigste er det, vi ikke kan tælle. Det præcise antal selvmordsforsøg i Danmark kendes nemlig ikke. Omkring 3.000 selvmordsforsøg registreres hvert år i Landspatientregisteret, men internationale opgørelser peger på, at det reelle tal kan være 6-7 gange højere.
Mange søger aldrig hjælp efter et forsøg. For nogle fylder skammen. For andre er det usikkerhed, tavshed eller manglende viden om, hvor man kan henvende sig. Derfor forbliver en stor del af problemets omfang usynligt - også i statistikkerne.
Når livet gør for ondt
Der findes ingen enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker får selvmordstanker. For de fleste er der tale om et samspil af flere belastninger, som er bygget op over tid.
Psykiske lidelser er en væsentlig risikofaktor. Omkring halvdelen af dem, der dør ved selvmord, har tidligere været i kontakt med psykiatrien, og selvmord forekommer markant hyppigere blandt mennesker med psykiske lidelser end i den øvrige befolkning.
Også alvorlig fysisk sygdom, tab af partner, ensomhed, traumer og langvarig stress kan spille ind. For mange handler selvmordstanker ikke om et ønske om at dø-- men om et ønske om, at smerten, tomheden og tristheden skal stoppe.
Små signaler, der kan betyde noget stort
Selvmord kommer sjældent uden forvarsel. For mange udvikler selvmordstanker sig gradvist. Tegn kan blandt andet være:
- Trækker sig fra andre og har mindre lyst til kontakt
- Føler sig meget håbløs eller som en belastning for andre
- Sover markant mere eller mindre end normalt, spiser anderledes eller ændrer adfærd
- Siger ting som, at fremtiden virker tom eller uden mening
- Mister interessen for ting, der tidligere betød noget
Tegnene er ikke en facitliste. Men dte kan være nogle af de ting, der er væsenlige at være opmærksom på og være anledning til at spørge ind til.
Du behøver ikke have de rigtige ord
Forebyggelse er ikke kun et individuelt ansvar. Pårørende, venner, kolleger og familie spiller ofte en afgørende rolle. Forskning viser, at det ikke er farligt at spørge direkte ind til selvmordstanker. For mange opleves det tværtimod som en lettelse. Man behøver ikke have svarene. Ofte er det nok at være der - og tage det, der bliver sagt, alvorligt.
Der er håb - og det er veldokumenteret
Udviklingen i Danmark siden 1980'erne viser, at forebyggelse virker. Bedre behandling, opfølgning efter selvmordsforsøg, krisetilbud og samtaler kan reducere risikoen for gentagelse markant.
Mange mennesker, der har haft selvmordstanker, vælger senere livet til. Ikke fordi problemerne forsvinder - men fordi de ikke længere står alene med dem.
Hvis du selv - eller en, du holder af - har brug for støtte
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, findes der hjælp. Også selv om det kan føles som et stort skridt at række ud.
- Livslinjen: 70 20 12 01 (anonym rådgivning)
- Ved akut fare: Ring 112
Mere information og støtte findes på selvmordsforebyggelse.dk
