- 1300-tallet: Små tasker blev båret ved bæltet og kunne være rigt dekorerede.
- 1700-tallet: Kvinder opbevarede ofte deres ting i lommer skjult under de store kjoler.
- Omkring 1800: Smallere kjoler gjorde små håndtasker synlige som en del af moden.
- 1920'erne: Håndtasken blev i højere grad en selvstændig modeaccessory.
- 1900-tallet: De store modehuse gjorde tasken til en central del af deres kollektioner.
Men tasken er langt fra nogen moderne opfindelse. Gennem århundreder har den skiftet form, størrelse og funktion og udviklet sig fra en praktisk pose til en vigtig del af moden.
Fra pose til statussymbol
Allerede for flere hundrede år siden brugte både mænd og kvinder små poser til penge og personlige ejendele. De kunne hænge fra et bælte eller være fastgjort til tøjet.
Blandt de velhavende blev taskerne ofte udført i kostbare materialer og pyntet med broderier, perler og andre detaljer. Dermed kunne tasken også fortælle noget om ejerens økonomi og position.
Tasken bliver en del af moden
I 1700-tallet bar kvinder ofte løse lommer bundet omkring livet under de store kjoler. Her kunne de gemme overraskende mange ting uden at ødelægge kjolens form.
Men moden ændrede sig omkring år 1800. Kjolerne blev lettere og smallere, og de store skjulte lommer passede ikke længere til silhuetten.
I stedet begyndte kvinder at bære små tasker i hånden eller omkring håndleddet. De blev kaldt reticules og kunne være fremstillet af blandt andet silke, broderet stof eller fint net.
Taskerne blev hurtigt en synlig del af påklædningen. Der fandtes forskellige modeller til dagtimerne, selskaber, teater og bal, og tidens modepublikationer beskrev, hvilke tasker der passede til forskellige lejligheder.
Fra praktisk taske til modeaccessory
I løbet af 1800- og 1900-tallet voksede udvalget kraftigt. Nye transportformer og ændrede hverdagsvaner skabte behov for både rejsetasker, håndtasker og mindre selskabstasker.
I 1920'erne blev kvindemoden lettere og mere enkel. Håndtasken blev samtidig et sted, hvor tidens nye små nødvendigheder kunne opbevares. Tasker fra perioden kunne blandt andet indeholde særlige etuier til pudder og cigaretter.
Siden blev håndtasken i stadig højere grad en selvstændig accessory. Den behøvede ikke nødvendigvis at matche resten af tøjet og kunne bruges til at sætte sit eget præg på et outfit.
Tasker under krigen
Under Anden Verdenskrig var mange materialer en mangelvare. Læder og metal blev brugt til andre formål, og producenter måtte derfor finde alternative materialer til tasker og tilbehør.
Efter krigen fik moden igen større spillerum, og gennem anden halvdel af 1900-tallet blev tasker en vigtig del af kollektionerne hos de store modehuse.
Modeller fra blandt andre Chanel, Hermès og Louis Vuitton er siden blevet nogle af modeverdenens mest kendte tasker.
