Især tre forhold skilte sig ud: for lidt søvn, hyppige lure om dagen og problemer med at falde i søvn eller sove igennem. Deltagerne fik foretaget hjernescanninger i gennemsnit knap ni år efter, at de havde svaret på spørgsmål om deres søvn.
Tre søvnvaner skilte sig ud
- For lidt søvn
Personer, der sov uden for det anbefalede interval på 7-9 timer, havde flere af de hjerneforandringer, forskerne undersøgte. Da resultaterne blev undersøgt nærmere, var sammenhængen især tydelig blandt personer, der sov seks timer eller mindre. - Hyppige lure om dagen
Blandt de tre søvnforhold var hyppige lure om dagen forbundet med den tydeligste forskel. Det betyder dog ikke, at en kort middagslur i sig selv er skadelig. Tidligere forskning viser et mere blandet billede, hvor både længden og hyppigheden af lurene ser ud til at have betydning. - Problemer med at sove
Personer, der ofte havde svært ved at falde i søvn eller vågnede i løbet af natten, havde også flere af de forandringer i hjernen, som forskerne målte.
Hvad fandt forskerne i hjernen?
Forskerne undersøgte små forandringer i hjernens hvide væv, som kan ses på MR-scanninger. Sådanne forandringer bliver mere almindelige med alderen og forbindes blandt andet med blodkarrene i hjernen og øget risiko for problemer med hukommelse og tænkning.
Studiet undersøgte altså ikke, om deltagerne havde fået demens. Forskerne så i stedet på tegn i hjernen, som kan være relevante for hjernens aldring og senere risiko for kognitive problemer.
Sammenhængen var der stadig efter andre faktorer blev taget med
Forskerne tog blandt andet højde for blodtryk, diabetes, rygning, fysisk aktivitet, vægt og genetisk risiko.
Selv efter disse forhold blev regnet med, var kort eller meget lang søvn, hyppige lure og søvnproblemer fortsat forbundet med flere hjerneforandringer.
Ny forskning peger i samme retning
Et andet stort studie fra 2026 omfattede 38.816 deltagere og fandt også en sammenhæng mellem søvnlængde og både hjernens struktur og resultater i test af blandt andet hukommelse og tænkning. Personer, der sov 5-6 timer eller 9-10 timer, klarede sig dårligere i de kognitive test.
Et syvårigt studie blandt 5.255 personer over 65 år fandt samtidig, at mere udtalte problemer med søvnløshed var forbundet med højere risiko for senere at udvikle demens. I løbet af opfølgningsperioden udviklede 878 deltagere demens.
Forskningen i lure om dagen er mere nuanceret. Et mindre studie fra 2026 fulgte ældre personer i et år og fandt, at deltagere, som reducerede deres hyppige lure, havde mindre tilbagegang i en bestemt type hukommelse end dem, der fortsatte deres normale lure. Forskerne understreger samtidig, at korte lure også kan have gavnlige virkninger, og at man endnu ikke ved, om hyppige lure er en årsag til eller et tegn på andre forandringer i kroppen og hjernen.
Studiet viser ikke, at dårlig søvn giver demens
Selv om resultaterne peger på en forbindelse mellem søvn og hjernens aldring, kan forskerne ikke konkludere, at dårlig søvn er årsag til hjerneforandringerne.
Studiet er baseret på observationer, og deltagernes søvnvaner blev hovedsageligt registreret ud fra deres egne oplysninger. Forskerne skriver derfor, at der er brug for flere studier for at afgøre, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.
Kilder
- Alzheimer's & Dementia: Associations of sleep behaviors with white matter hyperintensity volume in middle-aged to older adults, 2026.
- Alzheimer's & Dementia: Association of sleep duration with Alzheimer's disease and cognition, 2026.
- Archives of Gerontology and Geriatrics: Does insomnia severity increase the risk of dementia? A 7-year longitudinal study, 2026.
- GeroScience: Breaking the nap habit: one-year nap restriction mitigates memory decline in older adults, 2026.
