Topmenu

Kvinde oplever vrede og raserianfald relateret til hormonelle forandringer i overgangsalderen

Raserianfald - Forstå hvorfor du reagerer voldsomt 

Hej brevkasse

Jeg skriver, fordi jeg ikke kan genkende mig selv længere. De seneste seks måneder har jeg oplevet, at jeg reagerer meget kraftigt på selv små ting. Hvor jeg tidligere havde et roligt temperament, kan jeg nu pludselig eksplodere i raseri. I situationen føles min reaktion fuldt berettiget, men kort tid efter - måske en halv time senere - forstår jeg slet ikke, hvorfor jeg blev så vred.

Jeg er 45 år og har to voksne børn, hvoraf den ene stadig bor hjemme hos min mand og mig. Jeg trives i mit arbejde, har en stabil økonomi og er glad i mit ægteskab. Derfor undrer det mig meget, at jeg har det sådan. Jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvad der sker med mig. Har du et bud?

 


 

Tak for dit brev.

Der kan være flere forklaringer på de raseriudbrud, du beskriver. Et oplagt sted at starte er din alder. Som 45-årig kan du være på vej ind i overgangsalderen.

Overgangsalderen - også kaldet menopausen eller klimakteriet - indtræffer typisk mellem 45 og 55 år. I denne periode ændres hormonbalancen, fordi æggestokkenes hormonproduktion gradvist aftager. Det påvirker både menstruation og ægløsning. Klimakteriet er en helt naturlig fase i en kvindes liv, men opleves meget forskelligt. Nogle mærker kun få eller ingen gener, mens andre oplever tydelige fysiske og psykiske symptomer.

De mest almindelige fysiske gener er blandt andet svedeture, hjertebanken, ledsmerter, hovedpine og tørhed i skeden. Psykisk kan overgangsalderen vise sig som irritabilitet, uro, nedtrykthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og svingende selvværd. Nogle kvinder oplever lindring med hormonbehandling, mens andre kan have gavn af medicin rettet mod de psykiske symptomer.

En anden mulig forklaring kan være ubalance i skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtlen regulerer kroppens stofskifte, og forstyrrelser her kan give humørsvingninger, irritabilitet og indre uro. Det kan undersøges hos lægen med en almindelig blodprøve.

Endelig kan stress også spille en rolle. Selv hvis din hverdag umiddelbart føles velfungerende, kan der over tid have været en belastning, som du måske ikke har været bevidst om. Langvarig, lavgradig stress kan tære på overskuddet og gøre det sværere at bevare overblik og ro. Når overskuddet forsvinder, kan frustration og magtesløshed hurtigt komme til udtryk som vrede og irritabilitet.

Mit råd er, at du starter med at bestille tid hos din læge til en grundig helbredsundersøgelse. Her vil I sammen kunne afdække, om der er en fysisk eller hormonel forklaring på dine humørsvingninger.

Uanset årsagen kan det også være en stor hjælp at få bevægelse ind i hverdagen. Fysisk aktivitet kan virke afstressende og give afløb for indestængte følelser. Hvis du mærker irritationen bygge sig op, kan en løbetur eller anden form for motion hjælpe dig med at genvinde roen - og samtidig skåne dine omgivelser for at blive ramt af dine udbrud.

 


 

Om brevkassen

Spørgsmål til brevkassen kan være redigeret og forkortet af redaktionen for at sikre klarhed og læsevenlighed. Svar i brevkassen er tænkt som inspiration og refleksion og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning eller behandling.

 


 

Sjæl & psyke
Ny digital hjælp skal gøre det lettere at være forælder til et barn i psykiatrien 

Når et barn eller en ung kommer i psykiatrisk behandling, bliver forældrene ofte dem, der selv må holde styr på møder, aftaler og kontakt til flere forskellige fagpersoner. Fra efteråret 2026 skal en ny digital løsning på sundhed.dk forsøge at samle forløbet ét sted og give familierne et bedre…

Læs mere
Sjæl & psyke
Hver tredje føler sig utilpas i badetøj - Kvinder er hårdest ramt 

For de fleste er en tur til stranden en vigtig del af sommerens aktiviteter. Men for en stor del af danskerne følger der også usikkerhed med, når tøjet skal af, og badetøjet på. En ny YouGov-undersøgelse foretaget for Gjensidige viser, at 34 procent af danskerne slet ikke eller kun i mindre grad…

Læs mere
Sjæl & psyke
Hvorfor får så mange flere ADHD- og autismediagnoser i dag? 

For 20-30 år siden kendte langt færre til ADHD og autisme. I dag fylder diagnoserne langt mere - i familier, skoler, på arbejdspladser og i den offentlige debat. Men hvorfor er antallet af diagnoser steget så meget?

Læs mere
Livsstil
Hvor meget kan du selv gøre for at forebygge demens? 

Kan man selv gøre noget for at forebygge demens? Kost, motion, socialt liv og behandling af syns- og høreproblemer kan have betydning for hjernens sundhed. Men forskningen viser også, at demensforebyggelse er mere kompleks, end mange enkle sundhedsråd får det til at lyde.

Læs mere
Livsstil
Selvmordstanker er tabu 

Danmark bliver ofte fremhævet som et af verdens lykkeligste lande. Alligevel er der hvert år flere hundrede mennesker, der mister livet til selvmord, og langt flere, som i perioder kæmper med selvmordstanker. Det er et paradoks, som kan være svært at rumme - og som sjældent fylder ret meget i den…

Læs mere
Sjæl & psyke
Styrende mor 

Hej brevkasse,

Jeg er 29 år og netop færdiguddannet fra universitetet. Overgangen til arbejdsløshed og meget tid alene har forstærket en tristhed, som egentlig har ligget under overfladen længe. Samtidig er mit anstrengte forhold til min mor blevet umuligt at ignorere.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til E-Guiden Livsstils nyhedsbrev
Gaveidéer
^