For 15 år siden - dagen efter min mors død - deltog han i en seksuel situation med vores fælles venner, mens jeg lå i sengen og sørgede. Han indrømmede det, og jeg oplevede det som et dybt svigt. Senere opstod en situation med min niece, som ofte kom i vores hjem. Hun fortalte mig, at min mand var gået ind til hende om natten. Også her lovede han, at det aldrig ville ske igen.
Jeg har aldrig kunnet tilgive det, og jeg har mistet mit selvværd gennem årene.
Sidste år mødte jeg en anden mand. Han er respektfuld og giver mig følelsen af at være værdsat. Jeg sagde til min mand, at jeg ville skilles. Men da han brød sammen, opgav jeg at forlade ham.
Jeg ønsker at starte på et nyt liv, men jeg kan ikke få mig selv til at gå. Hvorfor kan jeg ikke tage beslutningen? Hvordan genfinder jeg mit selvværd og min livsglæde?
Hej, og tak for dit spørgsmål.
Det, du beskriver, er ikke blot et ægteskab i krise. Det er et langvarigt forhold præget af vold, grænseoverskridelser og svigt.
Når man har levet i et forhold med vold - også selvom det ligger tilbage i tiden - påvirker det selvopfattelsen alvorligt. Vold nedbryder ikke kun kroppen. Den nedbryder tilliden til egne vurderinger, grænser og rettigheder. Det kan skabe en indre tilstand, hvor man tvivler på, om man overhovedet har ret til at forlade det, der gør ondt.
Det, du beskriver, ligner det, kalder man 'traumebinding'. Når man gennem mange år har været følelsesmæssigt knyttet til en person, der både har været den, der sårede - og den, man har været afhængig af - opstår en kompleks loyalitet. Man kan føle ansvar for den anden, selv når man selv er blevet krænket.
Derfor er det ikke et spørgsmål om manglende mod. Det er et spørgsmål om, at du har levet i en relation, hvor dine egne behov systematisk er blevet tilsidesat.
Du skriver, at du aldrig har tilgivet ham. Det er forståeligt. De hændelser, du beskriver - både trekanten i en sårbar situation og episoden med din niece - er voldsomme grænseoverskridelser. At din mand brød sammen, da du ville gå, ændrer ikke på det, du har oplevet. Men det aktiverer din omsorg og din skyldfølelse. Mange kvinder i lignende situationer bliver, fordi de føler ansvar for den andens sammenbrud.
Det betyder ikke, at det er rigtigt for dem at blive. Det centrale spørgsmål er ikke, om du kan finde mod, men om at forholde sig til de personlige omkostninger det har for dig nu og i fremtiden: Kan du leve resten af dit liv i en relation, hvor du ikke føler dig tryg og respekteret?
Selvværd genopbygges ikke gennem viljestyrke alene. Det genopbygges ved at:
- Tage egne oplevelser alvorligt
- Anerkende at det, du har været udsat for, var forkert
- Søge professionel støtte
- Skabe små, konkrete skridt mod selvstændighed
Du har brug for støtte - ikke for at blive presset til en beslutning, men for at kunne mærke, hvad der er rigtigt for dig.
En psykolog med erfaring i vold i nære relationer kan hjælpe dig med at forstå de mekanismer, der holder dig fast. At forlade et mangeårigt forhold er en stor proces. Den skal ikke ske i panik. Men den skal heller ikke udsættes af skyld.
Du spørger, hvorfor du ikke kan tage springet. Svaret er sandsynligvis, at du i mange år har lært at tilsidesætte dig selv. Vejen tilbage til livsglæde begynder med at give dig selv lov til at være vigtig. Du fortjener et liv uden frygt og uden konstant tvivl på din egen værdi.
De bedste hilsner
eguide.biz
Om brevkassen
Spørgsmål til brevkassen kan være redigeret og forkortet af redaktionen for at sikre klarhed og læsevenlighed. Svar i brevkassen er tænkt som inspiration og refleksion og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning eller behandling.
