Selv efter mange års samliv har I ikke automatisk de samme rettigheder som ægtefæller.
- I arver ikke automatisk hinanden. Skal din partner arve efter dig, kræver det som udgangspunkt et testamente.
- Har den afdøde børn, er det som udgangspunkt børnene, der arver, hvis der ikke er lavet testamente.
- Den fælles bolig: Ejer I sammen, beholder den efterladte sin egen del. Den afdødes del skal gøres op som en del af arven. I visse tilfælde kan samleveren overtage boligen til den vurderede værdi.
- Lejebolig: Har I haft fælles husstand i mindst to år, kan den efterladte som udgangspunkt have ret til at fortsætte lejemålet.
- Pension og forsikring: De følger ikke nødvendigvis testamentet. Tjek derfor, hvem der får pengene, hvis en af jer dør.
- Fælles bankkonto: Også en fælles konto bliver normalt spærret ved dødsfald. Det er derfor en god idé, at I også har hver jeres konto.
- Boafgift: Ugifte samlevende kan skulle betale afgift af den arv, de modtager. Ægtefæller betaler ikke boafgift af arv efter hinanden.
Et testamente er derfor kun én del af det, I bør få styr på. Se også på bolig, pension, forsikringer, bankkonti og fremtidsfuldmagt.
For ugifte samlevende er forskellen mellem hverdagslivet og juraen overraskende stor. I kan have fælles børn, bolig og økonomi og stadig stå helt anderledes end et ægtepar den dag, den ene dør. Derfor er der nogle ting, det er værd at få styr på, mens I begge kan tage stilling.
I kan bo sammen hele livet uden automatisk at arve hinanden
Det vigtigste er enkelt: Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden. Det gælder også, hvis I har boet sammen i mange år eller har fælles børn. Har den afdøde børn, er det børnene, der som udgangspunkt arver, hvis der ikke er lavet testamente. Fælles børn og børn fra tidligere forhold arver på lige fod efter deres forælder.
Har den afdøde ingen børn, går arven videre efter arvelovens regler til blandt andet forældre og derefter andre familiemedlemmer. Den ugifte samlever bliver ikke automatisk arving. Det betyder, at mange års samliv i sig selv ikke giver samme arveret som et ægteskab.
Hvad sker der med boligen?
Ejer I boligen sammen, beholder den længstlevende selvfølgelig sin egen del. Den del, der tilhørte den afdøde, bliver en del af det, der skal gøres op efter dødsfaldet. Det kaldes juridisk et dødsbo. Det er ganske enkelt en samlet betegnelse for den afdødes penge, bolig, andre værdier og gæld.
Her findes en vigtig regel for samlevende. Har I boet sammen på fælles adresse i et ægteskabslignende forhold i mindst de seneste to år, eller bor I sammen og har, har haft eller venter et fælles barn, kan den længstlevende have ret til at overtage den fælles bolig og almindeligt indbo til den værdi, det bliver vurderet til. Men at have ret til at overtage boligen er ikke det samme som at arve den gratis.
Den længstlevende skal kunne betale den værdi, der tilhører den afdødes bo. Har samleveren samtidig ret til arv efter et testamente, kan arven indgå i regnestykket. Derfor kan økonomien stadig afgøre, om den efterladte reelt kan blive boende. Har den afdøde i sit testamente bestemt, at en bestemt person skal have boligen, kan det også ændre situationen.
Bor I til leje?
Her er reglerne bedre for den efterladte, end mange måske tror. Hvis den person, der står på lejekontrakten, dør uden at efterlade sig en ægtefælle, kan en anden person, som har haft fælles husstand med lejeren i mindst to år umiddelbart før dødsfaldet, have ret til at fortsætte lejemålet. En ugift samlever behøver derfor ikke automatisk at miste hjemmet, blot fordi det kun var den afdødes navn, der stod på lejekontrakten.
Et testamente kan ændre meget
Vil I sikre, at den anden arver, skal I selv sørge for det. Det gøres med et testamente.
Har den afdøde børn, kan børnene ikke uden videre gøres helt arveløse. De har krav på en minimumsdel af arven. Den del kaldes juridisk tvangsarv.
Ved et almindeligt testamente kan en ugift person med børn som udgangspunkt selv bestemme over 75 procent af arven. De resterende 25 procent er den del, børnene har krav på. En samlever har ikke selv krav på tvangsarv.
Har den afdøde ingen ægtefælle og ingen børn eller efterkommere efter børn, er der ingen tvangsarvinger. Så kan hele arven som udgangspunkt gives til samleveren gennem et testamente.
Udvidet samlevertestamente - Mere sikkerhed for den efterladte
Nogle par kan gå et skridt videre og oprette et udvidet samlevertestamente. Navnet lyder juridisk, men idéen er forholdsvis enkel: I kan aftale, at I på flere områder skal arve hinanden, som om I var gift.
Der er betingelser. I skal blandt andet kunne have giftet jer med hinanden. Når den første af jer dør, skal I desuden bo sammen og enten have, have haft eller vente et fælles barn eller have boet sammen på fælles adresse i et ægteskabslignende forhold i mindst de seneste to år. Borger.dk beskriver det som en mulighed for, at samleveren kan komme til at arve næsten som en ægtefælle.
Men der er stadig forskel på at være gift og ugift. Et udvidet samlevertestamente giver eksempelvis ikke samme mulighed som ægtefæller har for at vente med at udbetale børnenes arv efter den første forælders død. Det er det, der juridisk kaldes at sidde i 'uskiftet bo'.
Hvad er en notar - Og hvorfor bruges den ved testamenter?
Et testamente kan blandt andet laves som et såkaldt notartestamente. En notar er en medarbejder ved byretten, som kontrollerer, hvem du er, og bekræfter, at det er dig, der skriver under, og at du er bevidst om indholdet. Notaren er altså ikke den advokat, der rådgiver dig om, hvordan testamentet bør skrives.
Fordelen er også meget praktisk.
En kopi bliver opbevaret, og Centralregistret for Testamenter får besked om, at testamentet findes. Det betyder, at det kan findes frem efter dødsfaldet, selv om familien ikke ved, hvor originalen ligger. I 2026 koster det 300 kroner i retsafgift pr. dokument at få et testamente behandlet hos notaren.
Har I børn fra tidligere forhold, større værdier eller særlige ønsker til fordelingen, kan det være fornuftigt at få hjælp til selve indholdet.
Arv kan også koste boafgift
Der er endnu en forskel på ægtefæller og samlevende. Ægtefæller betaler ikke boafgift af arv efter hinanden. Boafgift er det, man tidligere kaldte arveafgift. For samlevende afhænger afgiften blandt andet af, hvor længe I har boet sammen, og om I har fælles børn.
Har I haft fælles bopæl i mindst de sidste to år, hører samleveren til den gruppe, hvor der som udgangspunkt betales 15 procent boafgift. Det samme gælder blandt andet, hvis I bor sammen ved dødsfaldet og har, har haft eller venter et fælles barn.
I 2026 har boet et bundfradrag på 392.300 kroner, før den almindelige boafgift beregnes. Opfylder samleveren ikke betingelserne for denne gruppe, kan der oveni komme en ekstra afgift på 25 procent. Den samlede effektive afgift kan dermed blive 36,25 procent af den afgiftspligtige arv.
Det er endnu en grund til, at et testamente ikke nødvendigvis er det eneste, der skal undersøges.
Pension og livsforsikring følger deres egne regler
Et testamente bestemmer ikke nødvendigvis, hvem der får penge fra pensioner og livsforsikringer. Her kan der stå en begunstiget. Det betyder ganske enkelt den person, der er valgt til at få pengene ved dødsfald.
Hvis der ikke er valgt en bestemt person, bliver pengene i mange ordninger udbetalt til den, der efter reglerne regnes som 'nærmeste pårørende'. En samlever regnes normalt som nærmeste pårørende, hvis I har boet sammen i mindst to år før dødsfaldet, eller hvis I venter, har eller har haft et fælles barn. Reglerne varierer dog mellem ordningerne. Derfor er det værd at spørge pensionsselskabet eller banken helt konkret: Hvem får pengene, hvis jeg dør i morgen?
Jeres fælles bankkonto kan blive spærret
Dette er måske en af de mest overraskende regler. Når et dødsfald registreres, bliver den afdødes bankkonti normalt spærret. Også en fælles bankkonto bliver normalt spærret.
Adgangen kommer først igen, efter skifteretten har taget stilling til, hvordan den afdødes værdier og gæld skal behandles, og der er udstedt en skifteretsattest. En skifteretsattest er ganske enkelt dokumentet fra skifteretten, der viser, hvem der har ret til at handle på vegne af det, den afdøde har efterladt. Borger.dk anbefaler derfor, at begge parter også har en konto i eget navn med penge til de løbende udgifter. Det kan gøre en stor forskel i en periode, hvor husleje, lån, mad og regninger stadig skal betales.
Der kan være mulighed for efterlevelseshjælp
Nogle efterladte kan søge et engangsbeløb fra Udbetaling Danmark, som kaldes efterlevelseshjælp. For samlevende kræver det blandt andet, at I har boet sammen de seneste tre år før dødsfaldet. Der er også regler om indkomst og formue, og man kan ikke få hjælpen, hvis man får eller tidligere har fået den særlige efterlevelsespension. I 2026 kan efterlevelseshjælpen højst være 17.431 kroner før skat. Ansøgningen skal være modtaget senest seks måneder efter dødsfaldet.
Fremtidsfuldmagt - Hvis din partner en dag ikke selv kan tage beslutninger
En fremtidsfuldmagt handler ikke om arv. Den handler om tiden før et dødsfald. Med en fremtidsfuldmagt kan du på forhånd vælge, hvem der skal kunne hjælpe med dine økonomiske eller personlige forhold, hvis du på et tidspunkt bliver så syg eller svækket, at du ikke længere selv kan tage vare på dem.
Det kan eksempelvis handle om banken, lån, betalinger eller kontakt med offentlige myndigheder. Fuldmagten skal oprettes, mens du stadig selv kan forstå, hvad du beslutter. Den laves digitalt og skal derefter bekræftes hos en notar inden seks måneder.
Hvis der senere bliver brug for den, er det Familieretshuset, der afgør, om den skal træde i kraft. Der indgår blandt andet en lægeerklæring i vurderingen.
Fremtidsfuldmagten ophører ved dødsfald. Derefter gælder reglerne om arv.
Det bør ugifte samlevende få styr på
Ingen behøver sætte sig ind i hele arveloven. Men nogle få spørgsmål er værd at tage sammen:
- Hvem ejer boligen - og hvor stor en del ejer hver af jer?
- Skal I have et almindeligt eller udvidet samlevertestamente?
- Vil den længstlevende økonomisk kunne blive boende?
- Hvem får pensioner og forsikringer, hvis en af jer dør?
- Har I hver jeres bankkonto med penge til de første udgifter efter et dødsfald?
- Har I oprettet fremtidsfuldmagter?
- Ved I begge, hvor de vigtigste dokumenter findes?
Det overraskende er ikke, at der findes regler om arv. Det overraskende er, hvor lidt et langt samliv i sig selv ændrer på dem. I kan have delt næsten hele voksenlivet - men hvis I ikke er gift, er der flere ting, I selv skal sørge for at få på plads.
Find mere information i disse kilder
- Borger.dk - Før du går bort - De vigtige overvejelser
- Borger.dk - Testamente
- Borger.dk - Arveregler og afgifter
- Borger.dk - Pension, hvis I flytter sammen
- Borger.dk - Pension, når du dør
- Borger.dk - Dødsfald
- Borger.dk - Efterlevelseshjælp
- Borger.dk - Fremtidsfuldmagt
- Retsinformation - Arveloven
- Retsinformation - Dødsboskifteloven
- Retsinformation - Lejeloven
- Retsinformation - Boafgiftsloven
- Familieretshuset - Fremtidsfuldmagt
- Familieretshuset - Hvis du vil oprette en fremtidsfuldmagt
- Familieretshuset - Hvis du vil sætte en fremtidsfuldmagt i kraft
Pressekilde:
Advokatgården i Sorø og Slagelse via Presselogen - Pressemeddelelse om ugifte samlevende, arv og fremtidsfuldmagt.
