Årsag
Turistmave skyldes oftest bakterier, som overføres gennem mad, drikke eller mangelfuld håndhygiejne.
Risiko
Risikoen er størst ved rejser til dele af Asien, Afrika, Mellemøsten og Latinamerika.
Forebyggelse
Vælg sikkert drikkevand, spis gennemtilberedt mad, undgå usikre isterninger og vask hænder ofte.
Behandling
Den vigtigste behandling er rigelig væske og eventuelt væskeerstatning.
Søg lægehjælp
Kontakt læge ved høj feber, blod i afføringen, kraftige mavesmerter eller tegn på dehydrering.
Heldigvis handler forebyggelse sjældent om at undgå det lokale køkken. Tværtimod er maden ofte en af rejsens største oplevelser. Det handler i stedet om at vide, hvor risikoen opstår, og hvilke enkle forholdsregler der gør den største forskel.
Inden du rejser, kan det også være en god idé at planlægge indholdet af din håndbagage, så de vigtigste ting altid er lige ved hånden.
Hvad er turistmave?
Turistmave er en fælles betegnelse for diarré og andre mave-tarm-infektioner, som opstår under eller kort efter en rejse. De fleste tilfælde skyldes bakterier, men virus og parasitter kan også være årsagen. Smitten sker typisk gennem forurenet mad eller drikkevand eller via hænder, der har været i kontakt med sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Symptomerne viser sig ofte pludseligt i form af:
- Diarré
- Mavesmerter eller mavekramper
- Kvalme
- Opkastning
- Feber
- Oppustet mave
- Træthed og almen utilpashed
Hos de fleste går sygdommen over i løbet af få dage. Den største udfordring er ofte væsketab, som især kan være alvorligt for små børn, ældre og personer med kroniske sygdomme.
Hvornår viser symptomerne sig?
Symptomer på turistmave opstår som regel inden for få timer til nogle få dage efter, at man er blevet smittet. Hvor hurtigt sygdommen bryder ud, afhænger blandt andet af, hvilken bakterie, virus eller parasit der er årsagen.
I de fleste tilfælde begynder diarré, kvalme og mavesmerter i løbet af de første dage på rejsen. Nogle infektioner kan dog først vise symptomer flere dage eller uger senere, og derfor oplever enkelte først problemer, når de er kommet hjem.
Hvor er risikoen størst?
Risikoen afhænger ikke kun af destinationen, men også af de lokale hygiejneforhold, kvaliteten af drikkevandet og den måde, maden bliver opbevaret, tilberedt og serveret på. Generelt er risikoen størst ved rejser til:
- Syd- og Sydøstasien
- Afrika
- Mellemøsten
- Latinamerika
Det betyder ikke, at alle bliver syge. Langt de fleste rejser forløber uden problemer. Men jo større forskellen er mellem de hygiejneforhold, vi er vant til i Danmark, og dem vi møder på rejsen, desto større er sandsynligheden for at blive udsat for bakterier, som kroppen ikke tidligere har mødt. Det er derfor en god idé at være lidt mere opmærksom på mad og drikke, end du normalt ville være hjemme.
Hvem bør være ekstra forsigtig?
Alle kan få turistmave, men nogle grupper har større risiko for at blive alvorligt syge, hvis de mister meget væske.
Det gælder især:
- Små børn
- Gravide
- Ældre
- Personer med diabetes
- Personer med kroniske tarmsygdomme
- Personer med nedsat immunforsvar
Hvis du tilhører en af disse grupper, kan det være en god idé at tale med din læge inden afrejse, især hvis du skal rejse til områder med høj risiko for mave-tarm-infektioner.
Sådan bliver du smittet
Mange tror, at turistmave næsten altid skyldes postevand. Virkeligheden er mere nuanceret. Smitten kan ske gennem en lang række fødevarer og situationer, blandt andet:
- Drikkevand fra hanen
- Isterninger lavet af postevand
- Rå grøntsager og salater skyllet i forurenet vand
- Frugt, der er skyllet, men ikke skrællet
- Utilstrækkeligt tilberedt kød, fisk og skaldyr
- Mad, der har stået længe ved stuetemperatur
- Hænder, der ikke er vasket grundigt før madlavning eller servering
I mange tilfælde skyldes smitten bakterier fra afføring, som overføres til mad eller drikke gennem mangelfuld håndhygiejne. Selvom det lyder ubehageligt, er det den mest almindelige årsag til rejsediarré verden over. Det er derfor sjældent én bestemt fødevare, der er problemet. Det afgørende er, hvordan maden er blevet håndteret hele vejen fra tilberedning til servering.
Street food - Myter og virkelighed
Street food bliver ofte udpeget som den største synder, når turister bliver syge. Men et gadekøkken er ikke nødvendigvis mere risikabelt end en restaurant. Det afgørende er, hvordan maden bliver tilberedt og opbevaret.
Et travlt gadekøkken med mange lokale gæster har ofte en høj omsætning af råvarer. Maden bliver tilberedt løbende og serveret rygende varm, hvilket kan være et bedre valg end retter, der har stået længe på en buffet eller i et serveringsfad. Omvendt bør du være opmærksom, hvis maden virker lunken, har stået længe fremme, eller hvis de hygiejniske forhold ser mangelfulde ud.
Kig efter steder med høj omsætning, hvor maden tilberedes foran dig og serveres med det samme. Brug også dine sanser. Ser stedet rent ud? Bliver maden tilberedt, mens du venter? Er der mange lokale gæster? Opbevares rå og tilberedte fødevarer adskilt?
Du kan aldrig gardere dig helt mod turistmave. Men lidt ekstra opmærksomhed gør ofte en større forskel, end mange tror. Formålet er ikke at undgå lokale specialiteter, men at vælge de steder, hvor maden ser ud til at blive håndteret sikkert.
WHO's vigtigste råd - Skræl det, kog det eller lad det ligge
Når det gælder turistmave, findes der ét råd, som sundhedsmyndigheder verden over har anbefalet i årtier: Skræl det, kog det eller lad det ligge.
Reglen er enkel, men bygger på mange års erfaring med at forebygge rejsediarré. Tanken er, at bakterier og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer som regel dør ved grundig opvarmning, mens frugt med skræl er bedre beskyttet mod forurening. Reglen kan naturligvis ikke fjerne risikoen helt. Men følger du den, reducerer du sandsynligheden for at blive syg betydeligt.
Drik kun vand, du er sikker på
Drikkevand er en af de hyppigste smittekilder i lande, hvor vandkvaliteten er anderledes end den, vi er vant til i Danmark. Den sikreste løsning er flaskevand med ubrudt forsegling. Kontrollér altid, at flasken ikke har været åbnet tidligere.
Hvis flaskevand ikke er tilgængeligt, bør vandet koges eller renses med et egnet vandrensningsprodukt, inden det drikkes. Husk også, at vand bruges til meget andet end at slukke tørsten. Det kan derfor være en god idé også at bruge flaskevand, når du børster tænder.
Pas på isterninger
En kold drink virker ekstra tillokkende i varmt vejr. Men isterninger kan være fremstillet af postevand, som ikke er sikkert at drikke. Da bakterier ikke forsvinder ved nedfrysning, kan isterninger være en lige så stor smittekilde som et glas postevand. Er du i tvivl om, hvor vandet kommer fra, er det sikreste at undgå is.
Frugt og grøntsager kræver ekstra påpasselighed
Frisk frugt og sprøde salater virker umiddelbart som et sundt valg. Men hvis de er skyllet i forurenet vand, kan de være en kilde til smitte. En god tommelfingerregel er derfor:
- Vælg frugt, du selv kan skrælle.
- Spis grøntsager, der er kogte eller gennemstegte.
- Vær forsigtig med salater og rå grøntsager, hvis du er usikker på, hvordan de er blevet tilberedt.
Det handler ikke om at undgå frugt og grønt, men om at vælge de sikreste muligheder.
Vælg rygende varm mad
Varmebehandling er en af de mest effektive måder at uskadeliggøre bakterier på. Derfor er rygende varm mad som regel et mere sikkert valg end retter, der serveres kolde eller lune.
Det gælder især:
- Kød
- Fisk
- Skaldyr
- Risretter
- Gryderetter
Er maden kun lun, kan bakterier have haft mulighed for at formere sig.
Gå til buffeten med forbehold
Buffeter er populære på hoteller over hele verden, men de kan også indebære en øget risiko. Maden står ofte fremme i længere tid, temperaturen kan variere, og mange gæster bruger de samme serveringsredskaber. Det betyder ikke, at buffeter bør undgås. Men det er en god idé at vælge retter, der ser frisklavede ud og holdes varme, og at undgå mad, der tydeligvis har stået længe.
God håndhygiejne gør en større forskel, end mange tror
Håndhygiejne bliver ofte overset, selv om det er en af de mest effektive måder at forebygge turistmave på. Vask hænder:
- Før du spiser.
- Efter toiletbesøg.
- Efter brug af offentlig transport.
- Efter kontakt med dyr.
Har du ikke adgang til vand og sæbe, kan hånddesinfektion med mindst 60 % alkohol være et godt supplement.
Hjælper probiotika?
Mange begynder at tage probiotika eller mælkesyrebakterier inden ferien i håb om at forebygge turistmave. Forskningen giver dog ikke et entydigt svar.
Nogle studier har vist en mulig beskyttende effekt, mens andre ikke har fundet nogen forskel. Derfor anbefaler hverken WHO eller de fleste internationale sundhedsmyndigheder probiotika som en sikker metode til at forebygge rejsediarré. Det betyder ikke, at produkterne er uden virkning. Men dokumentationen er endnu ikke stærk nok til, at man kan regne med, at de beskytter mod turistmave.
Hvis du får turistmave
Selv med gode forholdsregler kan turistmave ikke altid undgås. Heldigvis går sygdommen over af sig selv hos de fleste i løbet af et par dage. Den vigtigste behandling er ikke medicin, men at erstatte den væske og de salte, kroppen mister gennem diarré og opkastning. Det gælder især ved hyppig diarré, feber eller opkastning, hvor risikoen for dehydrering hurtigt stiger.
Drik rigeligt - Også selv om du ikke har lyst
Når kroppen mister væske, mister den samtidig vigtige salte, som er nødvendige for, at muskler, nerver og organer fungerer normalt. Drik derfor små slurke med jævne mellemrum - også hvis kvalmen gør det svært at drikke større mængder ad gangen.
Vand er vigtigt, men ved kraftig diarré er det endnu bedre at supplere med en væske, der også indeholder salte og sukker. Kombinationen hjælper kroppen med at optage væsken mere effektivt. I den forbindelse kan det være en fordel at have elektrolytpulver med i rejseapoteket. Det fylder næsten ingenting og kan være en stor hjælp, hvis uheldet er ude.
Hvis du ikke har elektrolytpulver med, kan du også selv lave en enkel væskeerstatning. Se opskriften i artiklen Sådan laver du væskeerstatning.
Hvad må du spise?
Selv om appetitten ofte er lille, er det en god idé gradvist at begynde at spise igen, når kvalmen aftager. Start med letfordøjelig mad som:
- Ris
- Pasta
- Ristet brød
- Kiks
- Kartofler
- Modne bananer
- Kogte grøntsager
- Kylling eller kalkun
- Fisk
Det vigtigste er at spise små portioner og mærke efter, hvad maven kan tåle. Er du i tvivl om, hvilke fødevarer der er gode, og hvilke du bør vente med, kan du læse den uddybende guide Hvad må man spise ved turistmave?
Hjælper medicin mod diarré?
Ved let til moderat diarré kan medicin med loperamid lindre symptomerne og gøre det lettere at gennemføre en flyrejse eller en længere transport. Loperamid behandler dog ikke selve infektionen. Medicinen dæmper tarmens bevægelser og bør kun anvendes i kort tid.
Du bør undgå loperamid, hvis:
- Du har høj feber.
- Der er blod i afføringen.
- Der er mistanke om en alvorlig bakterieinfektion.
Er du i tvivl, bør du søge lægehjælp i stedet for at behandle dig selv.
Antibiotika er sjældent nødvendigt
Mange tror, at antibiotika er den hurtigste løsning på turistmave. Det er sjældent tilfældet. De fleste tilfælde går over af sig selv uden antibiotika. Unødig brug kan desuden bidrage til udvikling af antibiotikaresistens og give bivirkninger.
Antibiotika kan være relevant ved alvorlige infektioner eller efter lægelig vurdering, men bør ikke være en del af den almindelige egenbehandling.
Hvornår bør du søge læge?
Turistmave er som regel ufarlig, men nogle symptomer bør tages alvorligt.
Søg lægehjælp, hvis:
- Diarréen varer mere end tre til fire døgn.
- Du har høj feber.
- Der er blod i afføringen.
- Du har kraftige mavesmerter.
- Du ikke kan holde væske i dig.
- Du bliver svimmel, meget træt eller virker omtåget.
- Urinen bliver meget mørk, eller du næsten ikke tisser.
Små børn, gravide, ældre og personer med kroniske sygdomme bør være ekstra opmærksomme på tegn på dehydrering.
Et rejseapotek kan gøre en stor forskel
Et lille rejseapotek fylder kun ganske lidt, men kan gøre de første døgn med turistmave langt lettere.
Det kan blandt andet indeholde:
- Hånddesinfektion
- Væskeerstatning eller elektrolytpulver
- Febernedsættende medicin
- Smertestillende medicin
- Loperamid til kortvarig symptomlindring
- Termometer
Det er også en god idé at medbringe den medicin, du bruger til daglig, i håndbagagen. Se også E-Guiden Livsstils guide Rejseapotek - Det bør du have med på ferien.
Husk også rejseforsikringen
De fleste tilfælde af turistmave kræver blot hvile og ekstra væske. Men bliver du alvorligt syg eller får brug for lægehjælp, kan en god rejseforsikring få stor betydning. Inden du rejser, er det derfor en god idé at kontrollere, hvad din rejseforsikring dækker, og hvordan du kommer i kontakt med forsikringsselskabets alarmcentral, hvis du får brug for hjælp.
På E-Guiden Livsstil finder du også guiden Tjek rejseforsikringen - Inden du rejser, som gennemgår de vigtigste forhold, du bør være opmærksom på før afrejse.
Små forholdsregler kan gøre en stor forskel
Turistmave kan sjældent forebygges helt, men de fleste tilfælde kan undgås med enkle forholdsregler. Lidt ekstra opmærksomhed på vand, mad og håndhygiejne kan være forskellen mellem nogle få timers ubehag og flere dages sygdom. Det giver bedre mulighed for at bruge ferien på det, den er tænkt til - oplevelser, afslapning og nye indtryk.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om turistmave
Hvor længe varer turistmave?
De fleste bliver raske i løbet af to til tre døgn. I nogle tilfælde kan symptomerne vare op til en uge, afhængigt af årsagen.
Kan turistmave gå over af sig selv?
Ja. De fleste tilfælde kræver kun hvile og rigelig væske. Det vigtigste er at undgå dehydrering.
Må man tage Imodium eller loperamid?
Ja, ved let til moderat diarré kan loperamid lindre symptomerne. Midlet bør ikke anvendes ved høj feber eller blod i afføringen.
Må man spise normalt?
Begynd med letfordøjelig mad som ris, kartofler, ristet brød, bananer og kogte grøntsager. Spis små portioner og udvid kosten gradvist.
Kan man forebygge turistmave?
Risikoen kan reduceres ved at vælge sikkert drikkevand, spise gennemtilberedt mad, undgå usikre isterninger og have god håndhygiejne.
Hvornår skal man søge læge?
Søg lægehjælp ved høj feber, blodig diarré, kraftige mavesmerter, tegn på dehydrering eller hvis diarréen varer mere end tre til fire døgn.
Kilder:
- Verdenssundhedsorganisationen (WHO) - Råd om sikker mad og drikke på rejsen.
- Sundhed.dk - Patienthåndbogen: Rejsediarré.
- Statens Serum Institut (SSI) - Rejser og smitsomme sygdomme.
- Centers for Disease Control and Prevention (CDC) - Travelers' Health: Traveler's Diarrhea.
