Madspild i hverdagen
900.000 tons:
Så meget mad går hvert år til spilde i Danmark.
235.000 tons:
Omkring en fjerdedel af madspildet kommer fra private husholdninger.
Frugt, grønt og brød:
Det er de madvarer, danskerne oftest peger på som dem, der ryger ud.
Datoen betyder noget:
'Sidste anvendelsesdato' skal tages alvorligt. 'Bedst før' og 'mindst holdbar til' betyder, at maden ofte stadig kan bruges, hvis den ser fin ud, lugter normalt og smager, som den skal.
Hverdagens løsning:
Køb lidt mindre, brug det ældste først, frys brød ned i skiver og tjek køleskabet, før du handler.
En ny landsdækkende undersøgelse fra Too Good To Go, der står bag en app til køb af overskudsmad fra blandt andet butikker, restauranter og caféer, og Netto viser, at problemet sjældent handler om ligegyldighed. Mange gør faktisk en indsats. Men hverdagen driller: Pakkerne er for store, køleskabet er uoverskueligt, planer ændrer sig, og det kan være svært at ramme, hvor meget der reelt bliver spist.
Ifølge undersøgelsen går 67% af kvinderne meget eller ekstremt meget op i madspild. Blandt mændene gælder det 55%. Alligevel smider kvinder og mænd næsten lige ofte mad ud. 34% af kvinderne og 37% af mændene smider spiselige råvarer eller rester ud mindst en til to gange om ugen.
Gode intentioner ender stadig i skraldespanden
Tallene viser et genkendeligt paradoks. Man kan godt have de bedste intentioner og stadig ende med mad i skraldespanden.
For kvinder handler udfordringen ofte om butikkernes rammer. Hver tredje kvinde i undersøgelsen peger på, at bedre mulighed for at købe mindre portioner eller varer i løsvægt ville mindske madspildet. Det samme gælder 21% af mændene.
For mænd handler udfordringen oftere om overblik derhjemme. 30% af mændene svarer, at det er svært at vurdere, hvor meget mad der faktisk bliver spist i husstanden. Blandt kvinderne gælder det 23%. Samtidig efterlyser flere mænd bedre overblik over, hvad der ligger i køleskabet.
"Kvinderne rammer ofte en praktisk mur i supermarkedet," siger Ken Vanhoegaerden, landedirektør i Too Good To Go Danmark.
Frugt, grønt og brød går oftest til spilde
Det er især de samme varer, der går igen i skraldespanden: frugt, grønt og brød.
45% af kvinderne og 47% af mændene peger på frugt og grønt som den kategori, der oftest går til spilde. Brød kommer lige efter. Her svarer 37% af kvinderne og 39% af mændene, at det ofte er brødprodukter, der ryger ud.
Det er ikke svært at forstå. Salat bliver trist, bananer bliver mørke, krydderurter falder sammen, og rugbrød kan nå at blive kedeligt, før pakken er spist op.
Læs også: Skæve grøntsager kan mindske madspild
Datomærkning og holdbarhed kan skabe tvivl
Madspild handler ikke kun om for store indkøb. Det handler også om usikkerhed.
Mange madvarer bliver smidt ud, fordi datoen er overskredet, eller fordi vi er i tvivl om, hvor længe maden kan holde sig. Men der er forskel på datomærker. Varer med 'sidste anvendelsesdato' bør ikke spises efter datoen. Varer med 'bedst før' eller 'mindst holdbar til' kan derimod ofte stadig bruges, hvis de ser fine ud, lugter normalt og smager, som de skal.
Den skelnen kan gøre en forskel i hverdagen. For jo bedre man kender forskellen på datomærkerne, desto lettere er det at undgå at smide mad ud, som stadig kan spises.
Læs også: Få styr på madvarernes holdbarhed
Madspild er også spild af penge
Når danskerne skal pege på den vigtigste grund til at mindske madspild, er det ikke klimaet, der fylder mest. Det er økonomien.
34% af kvinderne og 37% af mændene svarer, at den vigtigste motivation er, at madspild er spild af penge. Kun 22 procent peger på klimaet som den primære grund.
Det gør ikke klimaet uvigtigt. Men det viser, at gode råd skal give mening i en almindelig hverdag. For mange handler det først og fremmest om at få indkøbene til at række længere og undgå at betale for mad, der aldrig bliver spist.
Læs også: 22 tips til mere luft i husholdningsbudgettet
Køleskabet, resterne og de store pakker
Madspild bliver ofte gjort til et spørgsmål om moral. Men i praksis handler det mere om rutiner.
Det hjælper at kigge i køleskabet, før man køber ind. Tag eventuelt et billede af hylderne, hvis du ofte glemmer, hvad der ligger derhjemme. Det gør det lettere at undgå endnu en pose gulerødder, en ekstra cremefraiche eller den tredje pakke pålæg.
Det hjælper også at tænke i fleksible retter. Rester af grøntsager kan bruges i suppe, omelet, pastasauce, tærte eller wok. Tørt brød kan blive til croutoner, rasp eller arme riddere. Frugt, der er blevet blød, kan bruges i smoothie, kompot eller kage.
Og så er der den enkle regel: Køb mindre, hvis du ofte smider ud. En stor pakke er kun billigere, hvis den bliver spist.
Mindre pakninger og mere løsvægt kan hjælpe
Undersøgelsen peger ikke kun på forbrugerne. Den viser også, at detailhandlen har betydning.
Hvis pakkerne er for store, tilbuddene lokker til overkøb, eller det er svært at købe præcis den mængde, man har brug for, bliver det lettere at ende med madspild derhjemme. Derfor kan mindre pakninger, mere løsvægt og tydeligere nedmærkning af varer tæt på sidste salgsdato gøre en forskel.
Netto peger selv på, at arbejdet mod madspild ikke slutter, når varen forlader butikken. Maden skal også bruges hjemme i køkkenet.
Madspild forsvinder ikke med én madplan
Madspild forsvinder ikke, fordi man laver én god madplan eller rydder op i køleskabet én gang. Det handler om små valg, der gentages.
Køb lidt mindre. Brug det ældste først. Frys brød ned i skiver. Vælg skæve grøntsager. Spis rester til frokost. Og vær ærlig om, hvor meget mad husstanden faktisk får spist.
For netop dér ligger den praktiske pointe i undersøgelsen: Mange vil gerne gøre det rigtige. Men hvis løsningerne skal virke, skal de passe til hverdagen - ikke til en idealuge, hvor alle planer holder, og intet bliver glemt bagerst i køleskabet.
Kilder:
Too Good To Go og Netto via Ritzau. Undersøgelsen er gennemført af Norstat i maj 2026 blandt 1.000 danskere. Styrelsen for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri.
