Ikke alle bryder sig om at komme så tæt på andre - og det er helt legitimt. Hvis du oplever kindkys som grænseoverskridende, kan du styre situationen, før den bliver akavet.
Den mest enkle løsning er at række hånden tydeligt frem i god tid. Når du tager initiativet til et håndtryk, før den anden når ind i kindkys-afstand, sender du et klart og høfligt signal om, hvilken hilsen du foretrækker. De fleste vil automatisk følge dit udspil.
Det handler ikke om at være afvisende, men om at være tydelig. En fast hånd, et smil og øjenkontakt gør, at situationen ikke opleves kølig - bare praktisk.
Som etiketteekspert Sanne Udsen tørt konstaterer:
"Efter selv at være blevet træt af at støde min næse mod andre folks næser, når det var meningen, det var min kind, der skulle lægges mod deres kind, så lavede jeg, hvad jeg på det tidspunkt troede, var grundig research på området."
Hun forklarer, at der faktisk findes en logik bag bevægelsen:
"Det er den højre kind, der skal lægges mod højre kind. Man læner sig altså frem mod venstre. Det passer fint med, at man samtidig kan give højre hånd."
Problemet er bare, at andre autoriteter siger det stik modsatte.
"Jeg har efterfølgende set andre autoriteter på området erklære, at man skal kysse venstre kind først. Der er kort sagt modstridende meldinger! Ikke så mærkeligt, at jeg stadig støder ind i folks næser."
Med andre ord: Der findes ingen entydig regel, som alle følger. Derfor opstår forvirringen.
Man kysser ikke - man lægger kind mod kind
Én ting er der dog bred enighed om:
"I det mindste er der enighed om, at man ikke KYSSER ved et kindkys, men nøjes med at lægge kind mod kind."
Nogle vælger at ledsage bevægelsen med kysselyde, men det er ifølge Sanne Udsen ikke nødvendigt - og heller ikke særligt elegant:
"Der findes dog dem, der insisterer på at komme med kysselyde under akten. Personligt er jeg ikke nogen tilhænger af det med lydene."
Hvor mange kindkys?
Også antallet varierer kulturelt, men der er grænser:
"Der er også enighed om, at fire kindkys er det absolut maksimale - og det sker faktisk kun i Frankrig blandt meget gode venner. Vi kølige nordeuropæere holder os til ét - max. to."
I Danmark er ét kindkys rigeligt - og ofte mere, end folk egentlig bryder sig om.
Derfor går det galt
Kindkysset er tænkt som en venlig hilsen, men er blevet en social balanceøvelse. Der findes ingen universel regel for, hvilken kind der kommer først, og netop derfor går det ofte galt.
Som Sanne Udsen indirekte viser: Problemet er ikke manglen på regler - men at der er for mange.
Derfor er den bedste regel i praksis:
- Hold det enkelt.
- Lad være med at kysse.
- Og accepter, at næser nogle gange mødes på vejen.
Sanne Udsen er dansk etiketteekspert, forfatter og rådgiver med speciale i takt, tone og sociale spilleregler. Hun er især kendt for sine klare og kontante svar i brevkasser og klummer, hvor hun sætter ord på, hvad der er god opførsel - også når det bliver svært.
Hun har skrevet flere bøger om etikette, blandt andet om omgangsformer i arbejdsliv og privatliv, og er kendt for sin direkte stil, hvor sund fornuft, ansvar og respekt for andre går hånd i hånd. Sanne Udsen arbejder for at gøre gode manerer jordnære og brugbare i hverdagen - ikke højtidelige, men menneskelige.
Læs mere om Sanne Udsen og hendes forfatterskab på Udsen.dk
